Fine ting for tiden

I en hverdag hvor kødsovsen smager af forliste håb og drømme, og hvor opvasken altid er omdrejningspunktet for de store skænderier, er det altså meget rart at kunne fokusere på fine ting uden egentlig betydning eller værdi. Man lukker ligesom øjnene for muggen på brødet og kigger i stedet på sin kartoffel og pastinak med dybfølt kærlighed og respekt, for disse jordskabte skabninger kan nemlig sammen med lidt krydderi blive til hjertevarm suppe. Og så kan en velvoksen mynteplante bidrage til lidt ekstra kapow i aftenteen foran fjerneren.

Nye pudebetræk fra Ikea kan for en lille sjat moneter forhindre daglige opkast (og synken ned igen) over ens kedelige lejlighed, som ikke har set nyskabelse, siden minimalisme blev moderne. Og så er jeg fuld af beundring for min nye Ganni kjole købt på Asos for sølle 270 kr. Jeg må snarest muligt fine en anledning til at have den på! Drikkeskyren ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive til, men fin er den, og godt smager den, og faktisk er den pt. også pist væk.

Hav en fin dag derude, hvad enten det er skyr, kartofler eller flot tøj, der tager din opmærksomhed fra bananfluernes opdagelse af landet Den Utømte Skraldespand og alskens andre hverdagsherligheder.

Noget om hvad det koster at tage til New York

Det behøver seriøst ikke at være dyrt at tage afsted til New York, specielt ikke hvis man tager afsted udenfor en ferie, men ellers så tjek Norwegians hjemmeside, de har gode og billige afgange. Og så kan jeg klart anbefale at sove på Seafarer’s International House, som er sådan et, ja, sømandshjem for kristne mennesker, men alle er velkomne til at overnatte der. I skal dog være opmærksomme på, at kristen-camps for unge mennesker kan forekomme, og at de reklamerer for gudstjeneste om søndagen, men ærligt var det bare skægt. Personalet var supervenlige, og værelserne var fine, omend en smule spartanske. Det koster 600 kr. pr. nat for to personer, og du får 20 % studierabat, hvis du kan fremvise studiekort (ét er nok, selvom I er to personer), så E og jeg endte altså med at bo midt på Manhattan i seks nætter for blot 2900 kr. for os begge.

Og så er det ret billigt at spise ude. F.eks. spiste vi på en indisk restaurant hele to aftener, hvor en hovedret kostede 84 kr. (15 $) og en sodavand 12 kr. (2 $). Til gengæld var det rimelig dyrt at gå ud og drikke drinks, det var næsten tilsvarende danske priser, da en drink kostede 67 kr. (12 $). Øl var billigere og kostede omkring 23 kr. (4 $). Jeg har ikke helt styr på, hvor meget vi brugte i alt i New York, men i gennemsnit brugte vi hver ca. 10 $ på frokost, 20 $ på aftensmad og 15 $ på 2-3 cafébesøg/forfriskninger i løbet af dagen. Dertil brugte vi 20 $ på et ubegrænset metrokort i 7 dage, 20 $ på en bådtur rundt om Manhattan, 25 $ på stand-up comedy show og 24 $ på besøg på 9/11 memorial museum. Vi gjorde det, at vi de fleste morgener spiste nogle boller fra det lokale supermarked, da hotellet ikke havde morgenmad og brugte altså kun 2 $ dagligt på morgenmad hver. Nogle dage spiste vi stor sen morgenmad på café, og så behøvede vi ikke frokost den dag. I alt har vi altså i gennemsnit brugt 371 $ hver på seks dage, hvilket er 2100 kr. Ha ha, som jeg sidder her og regner det ud, bliver jeg egentligt helt overrasket over, hvor lidt vi har brugt, og selvom der er tale om et gennemsnit, så tror jeg, at det er meget tilsvarende, da vi til nogle måltider f.eks. bare spiste 1 $ pizza slices eller sushi fra et supermarked.

Så kan I så se at komme afsted til New York, det er billigere, end man lige skulle tro, og det er kun flybilletten, som virkelig er dyr. Med hotel og mad endte E og jeg altså kun med at give 3550 kr. pr. person for seks nætter og seks dage, og hvis flybilletten koster 5000 kr. t/r, koster en uge til New York “kun” 8550 kr. pr. person.

Tip: Pænt og billigt service fra Ikea

Tusind tak fordi I tog så godt imod mit indlæg om ensomhed i søndags. Det rørte mig meget at læse kommentarerne, og jeg er jer uendeligt taknemmelig for, at I tog tiden til at skrive om jeres erfaringer. Og helt ærligt, så er piger da egentligt bare for dumme, vi er jo alle sammen pissesøde, så hvorfor bliver vi ikke alle sammen venner? Men så nemt er det jo bare ikke.

Fra reflekterede tanker om hverdagsliv til overfladisk anbefaling af service. Jeg har altid drømt om at eje alle mulige pæne tallerkener i pæne farver og mønstre, men har aldrig kunnet opstøve noget indtil nu. Ikea disker nemlig lige nu op med pæne tallerkener til en 20’er stykket (16 kr. for en skål), og det giver altså lidt ekstra hverdagsglæde ikke at bruge det efterhånden slidte startpakkestel. I kan finde det på nettet her. God tirsdag og tak igen!

Ensomhed ved studiestart

Der er sikkert mange, som lige nu sidder med gigantiske tømmermænd efter en rusuge med mange nye mennesker og obligatorisk ølbowling på tid. Så sidder der måske nogle, som slet ikke har mødt deres nye studiekammerater endnu, og så er der dem, der bare begynder i vante omgivelser igen. Uanset hvem man er, så bliver det nok ikke lutter glade dage, men særligt hårdt bliver det for dem, som begynder helt på ny.

Da jeg startede på psykologi for to år siden, synes jeg ikke, at rusturen var det fedeste, jeg fik ikke nye venner på et splitsekund, og jeg var ret ensom. Og når man er ensom, så føles det lidt som en ond cirkel, hvor jo mere ensom man føler sig, jo sværere har man ved at få venner. Ensomhed kan føles som sådan en slags sygdom, der er synlig for alle, og som man for alt i verden gerne vil undgå at blive smittet med. Som virussen i zombieapokalypse hvor en gruppe holder sammen mod alle de andre, der helst skal udryddes, eller i hvert fald holdes på så lang afstand som muligt. Ensomhed tærer indefra og kan æde én op, og følelsen, som nærmere er en tilstand, er uendeligt svær at slippe af med igen.

Nogle mennesker får venner hurtigt og naturligt ved nye begyndelser, og for disse er studiestart selv sagt en eventyrlig rejse. Jeg har aldrig haft decideret svært ved at få venner, og derfor var det også overraskende for mig, at jeg ikke kunne finde nogle på mit studie. Det tog mig ca. et halvt år at få en rigtig god ven, og det tog et år at få en lille gruppe piger, som jeg ses med i en madklub en gang om måneden, og som jeg følges med til forelæsninger osv. Og jeg er glad nu, for jeg har accepteret, at jeg ikke er den type, som alle vil dø for at hænge ud sammen med, og at det faktum faktisk er helt okay, når man har mange andre glæder i sit liv. Selvom jeg kan tælle mine veninder på én hånd, og jeg ofte tager mig selv i at være misundelig på mine gamle gymnasieveninders store nye vennekredse, så er jeg godt tilfreds med mit liv. Jeg føler mig taknemmelig over at læse et latterligt spændende fag, jeg har nogle gode jobs, jeg har en kæreste, og jeg har lige været på en mega fed ferie.

Det er ikke engang, fordi jeg så kan blære mig med, at jeg hellere vil have få, men rigtig gode veninder, for de fleste veninder jeg har, ser jeg ikke særlig ofte. Men det gør det jo ikke til dårlige venskaber, det gør bare, at man har mere at snakke om, når man så ses, og at man ikke bliver trætte af hinanden. Jeg synes virkelig, at det meste af vores samfund er åndssvagt, for man bliver hele tiden slået i hovedet med uopnåelige idealer, og et af disse er, at man helst skal være så populær som muligt, og at venner er det bedste, der kan ske for én. Det gør mig så sur, når reklamer iscenesætter, hvordan ideelle venskaber skal se ud, for det er utopi for rigtig mange mennesker, unge som gamle. Der skal ikke meget til for, at ensomheden langsomt kryber ind på én, og helt ærligt er jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg på trods af fast kæreste har følt mig ensom stort set hele det første år af mit studie. Og jeg føler mig ovenikøbet heldig, at det kun varede et år og var betinget af studiestart, for mange er ensomme gennem hele livet.

Men som med alt andet, så bliver det meste bedre over tid, så hvis man i morgen ikke med det samme har kemi med hele sin nye klasse, så skal det nok gå, og du er helt sikkert ikke ene om at føle dig alene. Og hvis du på ingen måde kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så skal det helt sikkert nok gå, for så er du én af dem, der bare kommer nemt til tingene. Lucky bastard! 😉

Bedste blogindlæg i august

1. Kia har efter min mening haft det pæneste sæt tøj på i hele blogland i august. 2. Emma Martiny har lavet et super cool indlæg, hvor man kan finde frem til sin hudundertone.

3. Emily Salomon lavede den pæneste, danske middag jeg har set i august. 4. Og så har Pixels & Poesi reflekteret over, hvad hun ikke købte i august.

5. Trine Lykke har vist, hvilke 12 tendenser hun tror på til efteråret. 6. Og så har Den Pæne Overflade skrevet noget om, når man måske snakker for meget om sig selv.

Nogle blogindlæg giver bare kuldegysninger. Enten fordi det er et mega flot outfit, hvis billederne stråler æstetisk, eller når man læser noget, der får én til at reflektere eller grine så højlydt, at man spytter havregryn udover sin Goya. De er faktisk ret få, de blogindlæg, for ofte flyder blogland over med outfits og ligegyldige tekster om vejrets formåen eller mangel på samme. Så hver måned fremover vil jeg hylde nogle af de bedste, mest gennemarbejdede indlæg. Og så ville det være fantastisk, hvis I ville bidrage med links til indlæg, som bare er must-read 😉 god læsning på denne skønherlige tømmermændslørdag!

New York #3

Hvis du ikke har været i New York før, så er det nu, du skal tage afsted. Du vil ikke fortryde det, siger jeg dig. Byen har det hele, og efter at have været der i en uge, har man følelsen af at have rundrejst et helt land, for sanseindtrykkene er enorme, mange og forskelligartede. Ingen af bygningerne er ens, ej heller er områderne det, for slet ikke at tale om newyorkerne, nogle farer rundt med lange skridt, andre slæber deres fødder henad betonfortovet, mens en ung fashionista på én og samme tid taler i sin iphone 5s med Gucci cover og bestiller en hotdog til 1 $. Mulberry Street i Litte Italy gør en dyd ud af at pryde deres bygninger, brandhaner og lygtepæle med det italienske flag, men kineserne er langsomt ved at rykke ind, får de italienske restauranter til at rykke ud, så der er mere plads til chinaboxes end gorganzolapizzaer. Vist nok er der heller ikke en eneste fuldblodsitaliener tilbage, men hvis man kan overbevise turisterne om andet, er det selvsagt det, der bliver gjort.

Kontrasterne i New York lever side om side, og når man kommer hjem på sit hotelværelse, er man udmattet og fatter ikke helt, hvad det er, man har været vidne til. Man er overrasket over al den energi, så mange mennesker kan medføre, når de er samlet på én gang. Som på Union Square hvor vi  havde placeret os på en trappestegn og spiste sushi med reje fra supermarkedet Whole Foods, mens vi observerede en kæmpe gruppe unge opildne nogle skatere til konkurrence. Og konkurrence blev det til, og der blev skatet på gelændre og bænke, alt imens en strøm af mennesker gled forbi, videre ud i New York verdenen, hen mod andre pladser med lige så mange mennesker og med måske andre attraktioner og underholdning.

Og i New York kan man slentre rundt i yndige Greenwich Village, hvis butiksvinduer tydeligt bærer præg af, hvilke indbyggere der bor her: Bøsserne. Og det er ikke kun de mange regnbuefarvede flag, der vidner om disse newyorkeres seksuelle orientering, man ser også mændene gå hånd i hånd, lufte deres hunde og drikke to-go kaffe fra det økovenlige sted på hjørnet. Og midt i al glamouren og blandt de kendte trappeopgange, vi kender fra Sex and The City, støder man på en butik ved navn Scandinavian Sweets, hvor man kan købe tag-selv-slik til kaviarpriser, og hvis hylder prydes af agurkesalat og rødkål, som vi kender den hjemmefra. Og da vi runder det næste hjørne i det hyggelige boligkvarter, møder vores øjne (nok mest mine dog) en anonym Louboutin forretning, hvor de røde såler skinner om kap med den bagende julisol. Jeg får seriøst kriller i maven af at tænke på New York, og jeg skal helt sikkert tilbage engang.

 

Efterårets tendenser #2

 

(aff. links) 1: Frakke fra MSGM, 3920 kr. 2: Frakke fra Selected Femme, 1300 kr. 3: Bodystocking fra Ganni, 500 kr. 4: Kjole fra Ganni, 1400 kr. 5: Frakke fra Bik Bok, 570 kr. 6: Top fra Bik Bok, 190 kr. 7: Bukser fra Second Female, 600 kr. 8: Nederdel fra Weekday, 400 kr. 9: Nederdel fra Vero Moda, 300 kr. 10: Blazer fra Second Female, 700 kr. 11: Nederdel fra FWSS, 1300 kr. 12+13: Nederdel og skjorte fra Second Female, i alt 950 kr.

Det kribler seriøst i mine små fedtede, grådige fingre for at få fat i så mange af efterårets tendenser som muligt. Jeg ejer allerede en grå nederdel, men jeg ville elske at eje den lidt længere A-formede version, og så drømmer jeg om at erhverve mig et sæt, noget bærfarvet (som om jeg ikke har nok) og en stor varm efterårsfrakke, der kan holde mig varm og samtidig give mig street credit på modefronten. Men jeg er også udmærket klar over, at der blot er tale om tendenser, og at jeg højst sandsynligt om et halvt år, vil synes, at det er kedeligt og forældet. Så jeg holder igen, så godt som jeg har lært i mine mange år som modeoffer, men det er svært, især fordi de fleste af tingene på collagen er budgetvenlige og rent faktisk til at betale.

Generelt er jeg for tiden fuldkommen forvirret over, hvordan jeg skal klæde mig til efteråret, fordi jeg på en måde føler lidt pres over at skulle redefinere min stil, hver gang sæsonerne skifter. Fjollet, måske, men ikke desto mindre ret sandt. Jeg har jo rimelig godt styr på, hvad der er i min garderobe, så inden semestret starter på mandag, vil jeg have alt mit tøj ud af skabet, og så rent faktisk se, hvad jeg har, ikke bare tælle det op. Jeg har en eller anden forventning om, at jeg så nok indser, at jeg har tøj nok, og at det faktisk er muligt at style min garderobe efterårsagtigt – vi får se. Indtil da vil jeg lade mig inspirere af og drømme om efterårets pæne tendenser, og så måske lave en regel om, at jeg må købe ét stykke tøj med fokus på én tendens, hvis det som minimum kan styles sammen tre stykker tøj, jeg allerede ejer. Lyder det ikke som en meget god idé?

Dagens: Date night og walking dead

Kjole fra Emmeline-Othine, jakke fra Mainson Scotch og støvler fra Acne

Det er egentligt sjovt, hvordan det ved 2-tiden om natten efter flere irish coffees end hvad godt er, virker fuldkommen acceptabelt at skrige til hovedpersonerne i en serie, at de da for fanden skal til at komme i gang med at flække hende ders hoved, kooooooom nu, hvad fanden laver duuuu?! For helt ærligt, nogle hovedpersoner tager bare de dårligste beslutninger nogensinde, hvis det havde været mig i en eventuel zombie apokalypse, så havde jeg pløkket dem alle på et splitsekund, det er selvsagt.

Som I kan fornemme, er E og jeg begyndt at se The Walking Dead, hvor zombiescenerne er mere humoristiske end uhyggelige, og hvor en ung redneck-whitetrash-kinda-guy, der konstant går rundt med en armbrøst, er gået hen og blevet min ultimative helt. Skide være med de to kæmpende alfahanner, nej, Daryl skulle ikke løbe mange rundt om min seng… Hvis I ikke har set serien endnu, så får den her mine varmeste anbefalinger. Og der er sæsoner nok til at binge-watche amok, hvis det kommende semester lader til at blive lidt let eller bare drønhamrende kedeligt.

Billederne er fra seks timer tidligere, da E og jeg havde været på Wokshop, som ærligt var en lidt skuffende oplevelse, da de for det første glemte vores rejeschips, og der for det andet kun var meget få stykker kylling i vores mad. Nu må vi finde os et nyt billigt stamsted, men mon ikke det går. Aftenen var alligevel fin (der var jo zombier til dessert), og jeg havde min elskede Maison Scotch fra USA på. Skægt som et stykke tøj kan give så meget glæde. God tirsdag til jer!

Tiger Masala

Altså, jeg er jo ikke totalt tabt bag en vogn, vel, jeg kan godt stave til tikka masala, men sagen er den, at denne ret ikke bare er tikka masala, nej, det er den dovnes og den fattige mands udgave, hvor kun minimal indsats og krydderier fra Tiger er nødvendigt. Deraf navnet.

Da jeg først besluttede mig for afprøve retten, fandt jeg frem til Valdemarsro’s og Emily Salomons opskrifter, og jeg slavede mig troligt gennem anvisninger og ingredienser, indtil jeg en aften blev træt af at rive ingefær, hakke hvidløg og krumme tæer over, hvor dyre mandler egentligt er. Så jeg har udviklet min egen opskrift, hvor ingredienserne er færre og kommer fra pose. Men helt ærligt, det smager lige så godt, og krydderierne er billige (10 kr. stykket sjovt nok) og holder sig i evigheder. Opskriften tager dog stadig udgangspunkt i en blanding af den fra Emily Salomon og Valdemarsro, så kig endelig forbi deres opskrifter også og lad jer blive inspirerede til jeres egen udgave af retten. Min version kommer her:

Tiger Masala, 2 pers.

MARINADE:

• 2 dl neutral yoghurt
• 1 tsk. hvidløgspulver
• 1,5 tsk. garam masala
• 1 tsk. gurkemeje
• 1/2 tsk. chilipulver
• 1/2 tsk. korianderpulver
• 1 tsk. salt
• 350-450 gram kylling

Kyllingen skæres ud i små fine firkanter/strimler, yoghurten blandes sammen med krydderierne i en skål, og så vendes kyllingen i marinaden. Stil det i køleskabet i så lang tid som muligt, men en halv time er faktisk nok.

SAUCE:

• 1 lille løg
• 1 tsk. hvidløgspulver
• 3 spsk. tomatpuré
• 1 tsk. gurkemeje
• 1,5 dl. vand
• 50 ml. piskefløde
• Olie til stegning

Kyllingen skal bages i 15 min. i en forvarmet ovn ved 240 grader. Når kyllingen er stillet i ovnen, begynder man at lave saucen, som består i at hakke et løg og stege det i en gryde med lidt olie i, hvorefter resten af ingredienserne til saucen tilsættes pånær piskefløde. Kog op og lad det simre, indtil kyllingen i ovnen er færdig, hvorefter kyllingen hældes i saucen, og piskefløde tilsættes Lad det simre noget mere og tilsæt vand efter behov. Jeg kommer altid for meget vand i til at starte med, så mit råd er at spare på vandet, så kan man altid tilsætte noget mere bagefter, hvis det er.

Vupti, så er maden færdig (husk lige at koge noget ris eller nogle grøntsager i mellemtiden, hvis man er til sådan noget), og det eneste man faktisk har gjort var at blande først yoghurt med krydderier, og derefter vand med krydderier. Easy peasy! God fornøjelse!

Roadtrip i USA #3

I Memphis besøgte vi Sun Studio og blev overvældet over dets historiske betydning. Det var her Elvis, Johnny Cash og mange andre indspillede deres første numre.

Vi spiste frokost på Gus’s world famous fried chicken, og som Breaking Bad fans kunne vi jo ikke undgå at gnække lidt over navnet.

Og her spiste vi så den lækreste friturestegte kylling, jeg nogensinde har smagt. Åh gud, mundsavl.

I Memphis er der mange barer på den kendte Beale Street, nogle skørere end andre.

Og så kommer der lige lidt mere food spam, for hold op hvor kunne Memphis levere mht. gris – og god gris er jo noget man som dansker virkelig formår at sætte pris på!

Vi så solen gå ned over Memphis’ riverfront ud til Tennessee River. Fantastisk smukt.

Og så var vi jo ikke i byernes by, hvad angår musik, uden at høre noget lækker blues. Generelt hørte vi rigtig meget musik, mens vi befandt os i sydstaterne, og det kan klart anbefales, hvis man befinder sig i det område.

Og så gik turen ellers til Nashville, som var min favorit storby på hele turen. Downtown bestod mest af forretninger med storsalg af cowboystøvler og vild countrymusik med dertilhørende Jack Daniels shots, men hvor Nashville virkelig overraskede, var dens små New York lignende oaser.

Vi gik tur i Nashvilles boligkvarterer og beundrede dukkehuslignende amerikanervillaer med altid store verandaer.

Det var i disse boligområder, at der pludselig dukkede et par gader op, hvor små unikke caféer og butikker levede i symbiose side om side og berigede indbyggerne med økologisk kaffe eller farverige kjoler. For det er ikke for sjov det her: Alle piger i Nashville havde feminine farverige kjoler på som pigen på billedet, og selvom det er utrolig svært at forestille sig en verden uden sort, hvidt og Acne Track, så var det sgu sandt!

Vi gik forbi dette skilt, gnækkede over budskabet og blev mindet om, at vi hellere måtte se at få noget booze indenbords! Nashville var generelt en ret kæk og ung by. Vi snakkede med en ung amerikansk kvinde, som fortalte, at mange unge fra de andre sydstater tager til Nashville for at udfolde sig kreativt, specielt inden for musik, for der er nemlig rigtig mange musikstudier i byen.

Og så var det jo ikke E’s og min roadtrip for ingenting: Rejer skulle der til!

Altimens vi befandt os i Nashville mæskede vi os i byens gastronomiske, og ofte både økologiske og veganske udvalg, som her hos Jeni’s Ice cream, hvor smagene langt overgår både Olufs, Ismageriet og andet fancy lir, både i kreativitet og hyggelig stemning.

Jeg fik nemlig én kugle med kiks og fersken og en anden med skovbær og lavendel. Og så var det selvfølgelig i Nashville, at jeg købte min smukke grønne jakke fra Maison Scotch og indviede den morgenen efter i en bette by ved navn Franklin, kun 20 km. syd for Nashville. Her gjorde vi holdt og spiste morgenmad, inden vi skulle videre mod bjergene.

Her fik jeg overdådig havregrød, og det er faktisk noget amerikanerne kan finde ud af: Oatmeal i mange forskellige variationer. Man skulle ellers ikke tro det, når nu de nu til hverdag æder burgere i lange baner og køber kæmpeudgaver af deres mad i Walmart.

Efter Franklin tog vi mod Jack Daniels’ distilleri i Lynchburg, hvor vi var på spændende rundvisning, som ovenikøbet var gratis. Vi måtte dog ikke tage billeder indenfor af deres processer, men jeg kan love jer for, at der duftede himmelsk, og selvsagt så skulle man jo ud i deres souvenirshop bagefter – kunne det friste med noget Jack Daniels steak sauce?

 Og så kom vi ellers op i bjergene, hvor det regnede og regnede, og så regnede det altså lidt mere. Vi gjorde holdt i Chattanooga (prøv lige at sige det højt med rigtig amerikansk accent, ha!), hvor vi besøgte en park midt i bjergene med et vandfald som hovedattraktion.

Efter Chattanooga kørte vi gennem de smukke Smoky Mountains og hen til bjergbyen Asheville. Vi har ikke rigtig nogle billeder derfra, andet end en halvsløret orange drink og en Emma med himmelvendte øjne, da det regnede som havde ham foroven fået blærebetændelse. Vejrudsigten lovede regn hele den næste uge, så vi kørte ret hurtigt de omkring 400 km. fra Asheville, North Carolina til Charleston, South Carolina, hvorfor det næste (og sidste, snøft) indlæg om USA starter der. Hvis I har været i nogle af de stater, jeg nævner, eller generelt bare har været i USA før, så giv jer endelig til kende i kommentarfeltet, for det er så sjovt at høre om andres rejser 🙂