Noget om hvad det koster at tage til New York

IMG_0260IMG_0800IMG_0791 IMG_0194

Det behøver seriøst ikke at være dyrt at tage afsted til New York, specielt ikke hvis man tager afsted udenfor en ferie, men ellers så tjek Norwegians hjemmeside, de har gode og billige afgange. Og så kan jeg klart anbefale at sove på Seafarer’s International House, som er sådan et, ja, sømandshjem for kristne mennesker, men alle er velkomne til at overnatte der. I skal dog være opmærksomme på, at kristen-camps for unge mennesker kan forekomme, og at de reklamerer for gudstjeneste om søndagen, men ærligt var det bare skægt. Personalet var supervenlige, og værelserne var fine, omend en smule spartanske. Det koster 600 kr. pr. nat for to personer, og du får 20 % studierabat, hvis du kan fremvise studiekort (ét er nok, selvom I er to personer), så E og jeg endte altså med at bo midt på Manhattan i seks nætter for blot 2900 kr. for os begge.

Og så er det ret billigt at spise ude. F.eks. spiste vi på en indisk restaurant hele to aftener, hvor en hovedret kostede 84 kr. (15 $) og en sodavand 12 kr. (2 $). Til gengæld var det rimelig dyrt at gå ud og drikke drinks, det var næsten tilsvarende danske priser, da en drink kostede 67 kr. (12 $). Øl var billigere og kostede omkring 23 kr. (4 $). Jeg har ikke helt styr på, hvor meget vi brugte i alt i New York, men i gennemsnit brugte vi hver ca. 10 $ på frokost, 20 $ på aftensmad og 15 $ på 2-3 cafébesøg/forfriskninger i løbet af dagen. Dertil brugte vi 20 $ på et ubegrænset metrokort i 7 dage, 20 $ på en bådtur rundt om Manhattan, 25 $ på stand-up comedy show og 24 $ på besøg på 9/11 memorial museum. Vi gjorde det, at vi de fleste morgener spiste nogle boller fra det lokale supermarked, da hotellet ikke havde morgenmad og brugte altså kun 2 $ dagligt på morgenmad hver. Nogle dage spiste vi stor sen morgenmad på café, og så behøvede vi ikke frokost den dag. I alt har vi altså i gennemsnit brugt 371 $ hver på seks dage, hvilket er 2100 kr. Ha ha, som jeg sidder her og regner det ud, bliver jeg egentligt helt overrasket over, hvor lidt vi har brugt, og selvom der er tale om et gennemsnit, så tror jeg, at det er meget tilsvarende, da vi til nogle måltider f.eks. bare spiste 1 $ pizza slices eller sushi fra et supermarked.

Så kan I så se at komme afsted til New York, det er billigere, end man lige skulle tro, og det er kun flybilletten, som virkelig er dyr. Med hotel og mad endte E og jeg altså kun med at give 3550 kr. pr. person for seks nætter og seks dage, og hvis flybilletten koster 5000 kr. t/r, koster en uge til New York “kun” 8550 kr. pr. person.

Advertisements

9 thoughts on “Noget om hvad det koster at tage til New York

  1. Hvilket flyselskab fløj i med? Har nemlig prøvet både Delta og Air France, som begge var super gode, men også lidt dyre, så har overvejet Norwegian. Men jeg mangler en mentor når det kommer til flybilletter til god pris 😉

    • Jeg kan bestemt ikke anbefale Norwegian. De har store problemer med deres fly og de er ikke i en alliance, så hvis flyet bliver forsinket/aflyst, skal du vente på det næste. Jeg blev over 45 timer forsinket fra Fort Lauderdale, hvor Norwegian ikke sørgede for hotel eller noget. Nu venter jeg så på en kompensation som jeg har krav på ifølge loven, men Norwegian afviser. Der er flere retsager på vej i Sverige mod Norwegian fordi de ikke følger loven, i Norge er der retsager på vej og det er nok kun et spørgsmål om hvornår der kommer retsager mod dem i Danmark. Læs evt. selv på https://www.trustpilot.dk/review/www.norwegian.dk
      Kig evt. på Iceland Air. Hvis du er ude i god tid, har de rimelige priser 🙂

      • Ja, Iceland Air er virkelig godt, dem fløj vi med på vej derhen, og de er billige! Vi blev forsinkede et par timer med Norwegian på vej hjem, men jeg vidste faktisk ikke, at det stod så slemt til, din stakkel.

  2. Vi har indtil videre skrevet ned alt hvad vi har brugt (også i NYC), og nu har jeg virkelig lyst til at regne ud hvor meget det er blevet til. Det kunne være vi skulle dele vores budget på bloggen på et tidspunkt, for NYC er bestemt et besøg værd og kan sagtens gøres billigere end hvad man regner med 🙂

  3. Hej Emma.
    Mega gode tips til NYC – det med de 20%, ved du om det stod på hjemmesiden? Jeg kan nemlig ikke finde det, og det kunne jo være maxlækkert med 20% oven i hatten! 🙂

    • Nej, det står ikke på hjemmesiden 🙂 vi blev også ret overraskede, da de sagde det i receptionen.
      Så I skal bare vise dem jeres studiekort, så trækker de 20 % fra 🙂

  4. Pingback: Our NYC budget | Afterglobe

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: