Fine ting for tiden

IMG_1919emma

For to uger siden spiste jeg pizza, drak vin og tog outfitbilleder af og med den altid fine Emma Martiny

IMG_2205

Jeg har købt to billige basisbluser på asos.com, og de netop ankommet til min store glæde.

botanisk

Derudover har jeg indrettet en mindre botanisk have i min vindueskarm, og hvor føles det bare eksotisk. Og så har jeg en skål i køleren fyldt til randen med bær og frugt, som er rester efter en reception for min mor. Gratis smager bare bedre, ikk’?

IMG_2159 Og så lavede jeg i går Tikka Masala på fattigrøvsmåden med krydderier fra Tiger, og man kunne derfor fristes til at kalde retten for Tiger Masala, hæ. Marinaden var en ren farvefest både for syn og smagsløg i form af lækre eksotiske krydderier. Kan klart anbefales.

Garderobestatus #2

IMG_2093 IMG_2076

Den 9. maj lavede jeg en optælling af min garderobe, som jeg i tre måneder havde søgt at mindske drastisk. Jeg havde solgt utrolig meget på trendsales og loppemarked og faktisk minimeret min garderobe med næsten 100 stykker tøj. Den 9. maj indholdt min garderobe derfor blot 73 stykker tøj. Tre måneder senere ejer jeg nu 62 stykker tøj. Og som altid er jeg selvfølgelig blevet inspireret til optælle min garderobe af den skønne Trine Lykke.

Min garderobe indeholder pr. 20. august følgende stykker tøj:

23 kjoler
5 stykker overtøj heraf 1 læderjakke, 3 frakker og en vinterjakke
1 par shorts
3 par bukser (2 par jeans og et par løse)
4 skjorter
10 bluser/t-shirts/toppe
6 sweatre
2 cardigans
1 kimono
1 blazer
3 små pyntejakker
2 nederdele
1 sweatshirt

I alt: 62 stykker tøj.

Min garderobe er på trods af seks nye tøjkøb siden 9. maj blevet mindsket med 11 stykker tøj, dvs. med 15 %. Dette skyldes, at jeg tog en del ældre og slidt tøj med til USA, som jeg smed ud derovre, og at jeg har afleveret noget tøj til genbrug. Der er dog stadig meget af mit tøj, jeg ikke bruger, f.eks. har jeg indenfor det seneste halve år kun brugt 10 ud af mine 23 kjoler. Det svarer til, at jeg til hverdag kun går med 43,5 % af mine kjoler. På trods af dette bliver jeg ved med at købe nye kjoler, og jeg må indrømme, at det nok er min store svaghed. Det er jo heller ikke for sjov, at bloggen hedder Oh My Gown, vel 😉

Derudover har jeg mindsket antallet af mine nederdele med 66,7 %, da jeg før ejede 6 nederdele, men nu kun ejer 2. Antallet af cardigans og sweatre er det samme, og det skyldes nok, at det har været sommer. I alt består kjolerne af 37 % af min garderobe, og bluserne består af 16 %. På trods af at jeg alligevel har 10 bluser, så bruger jeg kun omkring fire af dem regelmæssigt, fordi mange af dem er meget sommeragtige. Derfor skal jeg i de kommende måneder forsøge at tilføje nogle basisbluser, der kan få mine bukser, nederdele og pyntejakker til at spille sammen. Tip til gode basismærker vil derfor blive modtaget med kyshånd og tungeslasker.

Men alt i alt er jeg faktisk ganske tilfreds, for snart består min garderobe kun af ting, som jeg rent faktisk har lyst til at gå med. Der er dog stadig noget vej endnu, men der er en del kjoler, som jeg simpelthen ikke kan få mig selv til at sælge, fordi jeg tillægger dem for stor affektionsværdi. Dette gælder f.eks. min Malene Birger gallakjole fra 9. klasse, min første Stine Goya kjole (som er meget slidt), min studenterkjole fra Acne og en sort transparent kjole fra Topshop, som er det allerældste stykke tøj i min garderobe. Derfor vælger jeg også at se på beregningerne med et gran salt, for jeg tror, at det er meget svært at undgå en garderobe, hvor alt tøjet kan blive gået med til hverdag. Alligevel glæder jeg mig til at se, hvor meget indholdet kommer til at ændre sig de næste tre måneder, for det er nok usandsynligt, at jeg ikke kommer sælge mere og tilføje mere, men det er nu også en meget fin balance – lidt ud, lidt ind. (det sagde hun også i går, HAHA!)

status

Efterårets tendenser

efterårmedtal

 1: Kjole fra MSGM, 3720 kr. 2: Bluse fra Weekday, 300 kr. 3: Slackers fra Weekday, 300 kr. 4: Skjorte fra Baum und Pferdgarten, 1300 kr. 5: Blondebody fra H&M, 179 kr. 6: Bluse fra Designers Remix, 1500 kr. 7: Nederdel fra Baum und Pferdgarten, 1400 kr. 8: Nederdel fra Vero Moda, 200 kr. 9: Skjorte fra Ganni, 700 kr. 10: Tørklæde fra Bik Bok, 150 kr. 11: Nederdel fra Designers Remix, 1200 kr. 12: Nederdel fra Ganni, 800 kr. 13: Kjole fra Ganni, 1000 kr. 14: Kjole fra H&M, 249 kr. 

Vejret er godt nok til at lukke op og skide i for tiden med al den blæst og regn. Nå, men i det mindste er der latterligt lækre nye varer i butikkerne, og efter at have gennemtrawlet diverse webshops, står det mig klart, at tendenserne dette efterår er fuldkommen gennemskuelige og tilgængelige for os dødelige. Hurra! Jeg er seriøst vild med dem alle, og jeg synes faktisk, at de komplimenterer hinanden rigtig godt.

Således har jeg lavet en pæn collage med de fire tendenser, jeg er aller vildest med og savler aller mest over. Det er blonder, tern, nålestriber og blomstrede kjoler. Og selvom tendenserne er udsprunget af de danske designere (ret sejt egentligt!), hvor priserne jo er helt vanvittige, så er der mulighed for at se moderne ud, hvis man shopper high street. Vero Moda, H&M, Weekday og Bik Bok er ret gode steder at kigge, synes jeg. For helt ærligt, hvem har råd til at give 1300 kr. for en skjorte fra Baum und Pferdgarten? Jeg er seriøst målløs over priserne og kan ikke engang skrive den på min januar-udsalgs-liste (ja, sådan én har jeg, ha!), for selv til halv pris, er det vanvittigt dyrt. I det mindste findes der alternativer, og så kan kendisserne have deres designervarer i fred, godt for dem, gnæk. Hvad skal I iklæde jer til efteråret, og hvilken tendens er I vildest med?

 

Fraklip juli

IMG_0775

I USA har man friheden til at vælge lige den mad, man kunne tænke sig. Som her: Bacon oven på mine chokoladepandekager.

fedSå sidder man lige og prøver at se sund ud med smoothie i hånden og ananas i baggrunden, og så sidder der en tyk amerikaner bagved og ødelægger stemningen. Manner, hvor jeg hader, når det sker!

IMG_0217

No makeup #nofilter

IMG_0267

Jeg ikke bare tager billeder af pæn mad, jeg spiser den sgu også! Vildt!

glas

Se mig, jeg er herre moderne og drikker min piña colada af et syltetøjsglas!

IMG_0358

“Årh mand, gå lige væk med det der kamera, jeg er lige i gang med at grovæde min burger”

plet

Glad og pæn på første billede, glad og med kæmpe tikka masala plet midt på maven på det næste.

IMG_0509

Står bare og chiller ved den der dæmning i regnvejr med min kæmpe dåse cashewnødder

IMG_0440

HAPS

IMG_0743

Hvis jeg havde været en mand, ville dette billede have været højst upassende…

Dagens: Decisions decisions

IMG_2051 hej

Skjorte fra Whyred, nederdel fra &Other Stories, frakke fra J. Crew og sneakers fra Nike

Nogle mennesker formår at genskabe og forny sig selv på utallige måder i løbet af et år, de står over for livsvigtige dilemmaer og befinder sig i en dynamisk hverdag, hvor de konstant oplever spændende fænomener, der udvider deres horisont og bidrager til deres rygsæk af livserfaringer. Mig? Not so much.

Forleden stod jeg dog overfor en ret problematisk situation vedrørende en halvtør smørcroissant fra 7/11. Man kan ret hurtigt spotte, at de er derfra, for aldrig har jeg set croissanter så ens, ej heller så lækre. Den så famøse tørre croissant befandt sig i køkkenet på mit frivillige arbejde, i en skål hvor der tydeligvis tidligere havde befundet sig en halv snes andre croissanter af lignende art, for jeg kunne nemlig spotte chokoladekrymmel i bunden af skålen. At bedømme ud fra tørheden af croissanten, må det have været længe siden, den var blandt venner. Dermed prøvede en række af tanker at få min ellers ret så snævre opmærksomhed: Hvor skulle jeg fortære herligheden, ville nogen komme ud i køkkenet imens, og ville mine medfrivillige lægge mærke til, at den ensomme croissant pludselig var væk? Decisions, decisions… Resultatet blev, at croissanten røg ned hurtigere end en flaske shots i provinsen, og jeg blev lykkelig mæt, helt uden at være blevet opdaget. Men da jeg kom tilbage til mit arbejde, opdagede jeg krummerne på maven, så jeg børstede dem væk i snuptag og valgte fuldkommen at ignorere min kollegas forvirrede blik. Jeg havde nemlig taget en god beslutning!

Sådan en god beslutning tog jeg også her den anden dag, da jeg besøgte min veninde i hipstermekkaet Jægersborggade. Vi skulle købe ind til tærte i Netto, men som de to tards vi er, så havde vi selvfølgelig glemt det så genanvendelige indkøbsnet. Og da kassedamen spurgte, om vi ville have en pose til vores varer, måtte vi da også afholde en mini-konference dér i Netto, hvor vi drøftede både fordele, ulemper og alternative muligheder. Decisions decisions… Vi endte med at takke pænt nej og slæbe både cola, mælk, æg, to poser mel og flere forskellige grøntsager hjem i favnen, ikke fordi vi er to nærigpinde, næh nej, men fordi man jo skal huske at passe på miljøet! Nøj, hvor tager jeg altså bare nogle vigtige beslutninger til dagligt, som gør mig til en bedre og mere kompetent samfundsborger. Jeg bliver sgu helt stolt.

Hvad jeg købte i USA

Hvordan andre bloggere på mirakuløs vis formår at tage Bo Bedre-lignende billeder af deres tøj indendørs i deres hjem, dét forstår jeg ikke. Jeg mistænker faktisk hele bundtet for i virkeligheden at bo fast i et fotostudie, så de altid kan tage gode billeder af deres så autentiske liv. Anyways, jeg ville så gerne vise jer mine køb fra USA, så here goes (uden filter og fotostudie, ha!)

IMG_2022

Samoa sneakers, 240 kr. Købt i outlet. IMG_2020

Adidas Superstars, 240 kr. Købt i outlet. IMG_2027

Nike Son of a Force, 313 kr. Købt i Outlet. køb1

 Kjole fra en butik, som hedder LOFT, købt på gågaden i Charleston til 250 kr. + trenchcoat fra J. Crew, købt i outlet til 500 kr. IMG_2006

Essie neglelakker (men ikke resort-kollektion, hæ!), købt i Walmart til 40 kr. stykket.  IMG_1977

Jakke fra Maison Scotch, købt på tilbud i mega lækker forretning i Nashville til 471 kr.  IMG_1974

Skjorter fra Tommy Hilfiger, købt i outlet til 178 kr. stykket.  IMG_2012

Bælte fra J. Crew, købt i outlet til 100 kr.

Jeg har shoppet mest i outlets, men der var det også så billigt, at man ikke kunne lade være. Udover det kiggede vi pæænt meget i butikker i både Nashville og Charleston, men priserne var rimelig høje, og tøjet var meget sommerligt. Jeg ville elske at have købt alt tøj i Charleston, men måtte bare indse, at jeg ikke ville få brugt alle de farverige kjoler, som butikkerne bugnede med, når vinteren først kom til Danmark. Så i alt er jeg altså endt med at have købt tre par sko for 793 kr. og købt tøj for i alt 1577. Med neglelakkerne og bæltet har jeg altså i alt shoppet for 2630 kr. Det er sgu pænt beskedent, hvis jeg selv skal sige det, men indtil videre fortryder jeg ikke.

Hvis I har været i USA, hvad shoppede I så? Og har jeg glemt at købe et eller andet, som man bare skal have fat i i det store Amerika? Let me know!

Hvordan holder man ferie?

IMG_0438

Siden E og jeg kom hjem fra ferie for 14 dage siden, har jeg ikke kunnet finde et eneste øjeblik til lidt ro. Jeg har faret rundt som en forvirret cirkusklovn uden tricks. Hvad jeg har fået tiden til at gå med, kan jeg ikke engang huske, og det skræmmer mig lidt. Tiden går for alvor hurtigt, og før jeg har set mig om, så starter det kommende semester, og så har jeg endnu mindre tid. På forhånd undskyld til dem, der har arbejdet hele sommeren, jeg føler med jer.

Altså, det er jo ikke fordi jeg har mega travlt, har tusind jeg skal ordne, eller føler mig sådan syg og stresset. Slet slet ikke. Men efter at være kommet hjem efter en måneds ferie, er jeg ligesom bare gået tilbage til de gamle vaner med alle de ting, jeg plejer at gøre. E og jeg følte, at vi var så desperate efter mere ferie, at vi overvejede at tage til Berlin et par dage, men vi kunne simpelthen ikke finde (og kan stadigvæk ikke!) tre sammenhængende dage. Måske jeg virkelig burde tage det som et tegn på, at jeg har for meget at lave til daglig, men jeg elsker virkelig at arbejde og holder også af min aftaleprægede hverdag. Men derfor vil jeg gerne udnytte de næste to ugers ferie, jeg har, for de kommer sgu ikke igen, når møllehjulet først drejer.

Så hvad kan man gøre for at få lidt feriefornemmelse ind i sin hverdag? Ærlig talt, så overvejer jeg at ty til ekstremerne og bare aflyse alt med alle for bare at få et par dages ferie, inden det store maskineri for alvor begynder at arbejde igen. Eller også må jeg overvinde min fornuft og købe det pæne nålestribede sæt med nederdel og skjorte fra Ganni for at få lidt glæde ind i min hverdag… Ha ha, en kvindes fornuft kan sgu bruges til mange ting, må man sige, og gad vide om materialisme rent faktisk kan dulme desperationen efter ferie. Ja, materialisme må være løsningen, så stik mig lige noget designertøj og en flaske Pellegrino, så skal jeg nok blive glad igen!

Dagens: Sexy

IMG_1946IMG_1958sexy

Skjorte fra Tommy Hilfiger, nederdel fra &Other Stories og sko fra Nike

E fortæller mig altid, hvordan jeg skal se ud, når jeg får taget “dagens”, sådan noget a la: “Se sød ud”, “smil”, for når man prøver at pose, så ligner man hurtigt en sur tante med hønserøv. Nå, men i går havde jeg et outfit på, som er lidt en krydsning mellem noget kontor-sekretær-lignende og sød skolepige, så i den anledning blev jeg bedt om at se lidt sexet ud. Æhhhh, hvordan gør man lige det? Normalt er sexet for mig ensbetydende med, at jeg smækker benene op i sofaen med min computer i skødet og beder E hente mig en cola zero, så jeg kan blive hydreret, mens jeg holder mig opdateret på de åh så vigtige sociale medier.

Da jeg mødte E for fire år siden, bestod den såkaldte flirt i at drikke sig fuld i breezers og råsnave bag en bygning. Rimelig hurtigt derefter blev vi kærester, og da det skete, havde jeg ingen idé om, hvordan det var sket, og hvordan jeg egentligt havde indfanget sådan en dejlig dreng. Ergo var det nok rimelig meget mig, der var blevet fanget.

Så jeg har aldrig rigtig flirtet med nogen. En skam ville nogen sige, men hey, jeg er sgu tilfreds! Jeg har da halvhjertet forsøgt at smile sødt i byen et par gange i håbet om at få en gratis drink, men det er mislykkedes hver gang, og jeg har måttet åbne nærigpungen op og betale for min øl selv. Så på den måde har jeg heller aldrig bevidst skulle agere sexy, og jeg har ej heller nogen moves. En 21-årig pige uden nogen sexy moves, oh ve oh skræk! Faktisk er jeg rimelig klodset, og jeg er overbevist om, at hvis jeg forsøgte mig med et sexy move, så ville jeg enten snuble, brænde mig eller brække en arm.

Så jeg er altså ikke den sexy type, omend jeg må indrømme, at jeg følte mig en aaanelse mere sexet i dette outfit end de sædvanlige oversize Stine Goya kjoler. Hvad med jer, har I nogle sexy moves, I går og gemmer på? Please sig nej, ha ha, ellers så del lige!

Tip til nærigrøve i New York

Hvis du er ny læser, ved du måske ikke, at jeg i virkeligheden går og gemmer på en indre nærigrøv. Sådan en der har Onkel Joakim tendenser og bliver sådan helt varm indeni, når hun finder rugbrød på tilbud til en femmer i Fakta. Og det kan faktisk være helt godt at være sådan en, der flasher nærigrøv i passende situationer, for så kan man spare op til fede rejser som den, jeg lige har været på i USA. Her kommer således nogle nærigtip til New York.

stattenisland

Staten Island Ferry er gratis, oh yes, du hørte rigtigt, og den sejler tæt på Frihedsgudinden, og man kan se Manhattans skyline fra båden. Hvis man ikke har fået nok boat ride efter den tur, så kan man altid købe sig til en turistet én af slagsen, men prøv lige den søde orange færge først.

IMG_0131

Sushi fra Whole Foods, som er et organisk supermarked, hvor sushien er tilberedt af japanske sushikokke inde i selve supermarkedet. Det er lækkert og billigere end at gå på restaurant og spise sushi, som er ret dyrt. Vi gav 140 kr. for 27 stykker (med reje, ha!)

IMG_0670 IMG_0522

Det er gratis at gå, og mange seværdigheder i New York er udenfor, tilgængelige for turister med tendens til nærigrøve. Dette gælder bl.a. Brooklyn Bridge, 9/11 Memorial (som er to kæmpe huller med vandfald), Times Square mv.

comedy

1 $ pizza og comedy er perfekte alternativer til dyr middag og Broadway show. Stand-up i New York er hundrede gange billigere, mere underholdende og udvider i dén grad ens horisont mere end et iscenesat Broadway show. Tjek priser og tider hos Comedy Cellar eller Stand Up New York. Jeg mener, at vi gav 100 kr. pr. næse for et show på en time med fem forskellige komikere.

central

Donuts koster én sølle dollar hos Dunkin’, og det er gratis at spise den i fredfyldte Central Park.

IMG_0676

Chinatown er hjem for billig kinesisk mad, billige souvenirs og vejskilte hvor navnet på gaden står på bade engelsk og kinesisk. Souvenirs skal ikke købes andre steder end her, og et solidt måltid koster ca. 45 kr.

magnolia IMG_0782

Magnolia Bakery er slet ikke et upper-class sted, hvor priserne overstiger ens forståelsesevne, men derimod et konditori med hyggelig atmosfære og billige priser. Den største cupcake koster 20 kr. mens den mindre koster 10 kr. Jeg sværger seriøst, jeg fik en gulerodskagecupcake, og det er den bedste kage, jeg har fået i mit liv. Den overstiger langt min svigermors, og det siger altså noget! Magnolia Bakery har tre forskellige lokationer i byen, som kan ses på deres hjemmeside her.

IMG_0823

Shake Shack har billige burgere, som er laaaangt bedre end dem fra Maccen. Tjek deres hjemmeside her for lokationer i byen.

Hvad kan I tilføje af tip til New York, både af den nærigsrøvslignende slags, men også de mere ekstravagante?

Dagens: Gamle kendinge og ny garderobefavorit

IMG_1895 emmaogemma2IMG_1892 emmaogemma

Noget af det bedste ved at komme hjem fra ferie (udover rugbrød og franske hotdogs, selvfølgelig!) er at opdage glæden ved indholdet i sit garderobeskab. For hvis man køber færre ting og dyrere ting, ja, så er indholdet altså også mindre, og så kan man hurtigt blive træt af tøjet, lige meget hvilket mærke der er i nakken. Men når man kommer hjem, er det som om at få foræret en hel bunke tøj GRATIS, som ovenikøbet stemmer præcis overens med ens stil – ej, men hvor heldig har man lov at være?!

Og således genopdagede jeg min prikkede favoritkjole fra Ganni og mine Acne Track støvler, som jeg efterhånden har haft i et halvt år. Tilsat min nye trenchcoat fra J. Crew, som jeg købte i USA, følte jeg mig ærlig talt som en moderne Audrey Hepburn. At spise lækker middag og drikke vin med Emma Martiny hjalp da helt sikkert også på “jeg er for lækker lækker”-følelsen. Og det er ikke kun mig selv, der har en kæmpe svaghed for Danmarks mest populære brand, Emma var også iført en Ganni kjole, og jeg blev helt fjollet af at føle mig så pæn og udbrød, at vi var sådan nogle rigtige Ganni chicks.

I dag skal jeg ud og cykle en lang tur med E, selvom mine numsemuskler virkelig har smertet, siden jeg for første gang satte mig på min jernhest efter ferien. Vi skal have engangsgrill og pøller med, og så krydser vi fingre for, at vejrguderne holder tårerne tilbage og i stedet tilsmiler os med noget sol. God søndag til jer! 🙂