Dagens: Gamle kendinge og ny garderobefavorit

IMG_1895 emmaogemma2IMG_1892 emmaogemma

Noget af det bedste ved at komme hjem fra ferie (udover rugbrød og franske hotdogs, selvfølgelig!) er at opdage glæden ved indholdet i sit garderobeskab. For hvis man køber færre ting og dyrere ting, ja, så er indholdet altså også mindre, og så kan man hurtigt blive træt af tøjet, lige meget hvilket mærke der er i nakken. Men når man kommer hjem, er det som om at få foræret en hel bunke tøj GRATIS, som ovenikøbet stemmer præcis overens med ens stil – ej, men hvor heldig har man lov at være?!

Og således genopdagede jeg min prikkede favoritkjole fra Ganni og mine Acne Track støvler, som jeg efterhånden har haft i et halvt år. Tilsat min nye trenchcoat fra J. Crew, som jeg købte i USA, følte jeg mig ærlig talt som en moderne Audrey Hepburn. At spise lækker middag og drikke vin med Emma Martiny hjalp da helt sikkert også på “jeg er for lækker lækker”-følelsen. Og det er ikke kun mig selv, der har en kæmpe svaghed for Danmarks mest populære brand, Emma var også iført en Ganni kjole, og jeg blev helt fjollet af at føle mig så pæn og udbrød, at vi var sådan nogle rigtige Ganni chicks.

I dag skal jeg ud og cykle en lang tur med E, selvom mine numsemuskler virkelig har smertet, siden jeg for første gang satte mig på min jernhest efter ferien. Vi skal have engangsgrill og pøller med, og så krydser vi fingre for, at vejrguderne holder tårerne tilbage og i stedet tilsmiler os med noget sol. God søndag til jer! 🙂

Advertisements

5 thoughts on “Dagens: Gamle kendinge og ny garderobefavorit

  1. Pingback: Ganni-mani og kaotiske forventninger og forbedrelser | Emma Martiny

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: