Fundet!

IMG_1235

Siden vi landede i New York den 30. juni er det som om vi har ledt og ledt, men uden rigtig at finde det, vi søgte: Amerika. New York er på en måde ikke rigtig USA, ligesom Florida ikke rigtig er en del af sydstaterne hvad angår kultur og normer. Alt hvad der er i USA er jo USA, men vi manglede at opleve det autentiske, og er du vimmer, om vi har fundet det! Og endda i sådan en grad, at Lonely Planets formuleringer falmer til fordel for virkelighedens overbevisende realitet.

Om morgenen kørte vi fra en fin lille by ved navn Natchez i Mississippi, som lå lige ved floden og bestod af det ene smukke plantagehus efter det andet. Verandaerne var lige så store som dengang husslaverne serverede kolde drikke for fruen i huset, og søjlerne kastede lange skygger under den bagende sydstatssol. Vi havde tilbragt en enkelt nat i byen, spist rejer til aftensmad og set solen gå nedover Mississippi floden, intet mindre end fuldstændigt fabelagtigt.

Det var fra denne by vi kørte mod Clarksdale, home of the blues. Byen ligger også i Mississippi, og er som de fleste andre byer i syden søvnig og træt. Hovedattraktionen er en blues club, ejet af Morgan Freeman himself. Spørg mig ikke hvorfor og hvordan, men da vi åbnede dørene dertil trak stedet vejret med en sort mands hæse stemme, der fortalte enhver besøgende om stedets skæbne, det hårde liv og om håbet. Desværre for os var vi der på en mandag, og der var kun koncerter fra onsdag til lørdag. Skuffede måtte vi vende stedets tillokkende vejrtrækning ryggen og fortsætte ud i Clarksdale.

Held i uheld mødte vi udenfor en midaldrende amerikansk mand, der præsenterede sig selv som Steve. Steve boede i Clarksdale, havde hestehale og kæmpe cowboybukser på. Han anbefalede os at tage forbi en gammel plantage lidt udenfor byen, hvor sønnen af ejeren af den lokale guitarshop ville spille noget musik. Og sidst men ikke mindst betonede Steve, at: there is free food! Jamen hold da op for et tip, sagde vi, der ville vi tage hen. And the food is free, sagde Steve igen med stor entusiasme. Han satte om muligt mere pris på gratis end E og mig, og det siger altså noget.

IMG_1236

Som sagt så gjort, et par timer senere begav vi os i det røde lyn afsted til plantagen. Vi var de første til at ankomme, 15 min. før showstart, og den skønherlige gratis ret var BLT, også kendt som Bacon Lettuce Tomato sandwich, og aldrig har så simple ingredienser smagt så godt. Langsomt kom folk, der tydeligvis var lokalbefolkning, til for at spise en gratis BLT, drikke en bud light og høre noget country. Der var flest par, midaldrende, i cowboybukser og t-shirts, overvægtige selvfølgelig, og så var der en række unge, sikkert for at støtte deres ven deroppe på scenen.

Rummet var en gammel lade og rundt omkring os hang der alskens artefakter fra svundne tider: Blues plakater fra festivaller med BB King, reklamer for morgenmadsprodukter, sort/hvid billeder, vejskilte og ovenover scenen hang tromlen fra en mejetærsker, beklædt med lyskæder og scenelys. Ved baren sad en række halvgamle mænd med cowboyhatten let på skrå, en øl i hånden og skumlede. Da E var oppe og betale, overhørte han dem sige nigger, og på et sekund var plantagen et halvt århundrede tilbage i tiden. Vi befandt os i en tidsmaskine, men uden science-fiktion effekterne og de mange fatale fejltagelser, man kan begå ved at flyve tilbage i tiden og måske ændre på verdens skæbne. Det var tidsrejseri med nul konsekvenser og maks. point på oplevelsesfronten. Og på den måde fandt vi altså, hvad vi ledte efter: Et stykke af fortidshistoriske Amerika, hvor alting og på en måde ingenting har ændret sig.

IMG_1243

IMG_1247IMG_1250

Advertisements

4 thoughts on “Fundet!

  1. Det lyder som en helt igennem fantastisk oplevelse! Dejligt at få nogle historier fra jeres roadtrip. Glæder mig til (og håber på) at se flere billeder fra jeres tur 😀 Har selv lidt svært ved at vente til efteråret hvor det er vores tur 😉

  2. Hej. Jeg er netop dumpet ind på din blog for nogle timer siden og har allerede læst samtlige sider. Jeg er normalt den anonyme læser, men synes simpelthen ikke jeg kunne holde dette fra dig. Jeg er virkelig imponeret af din måde at skrive og formulere dig på. Hold kæft hvor er det skønt at se at bloggere ikke kun tager sig selv så højtideligt, men at du også kan have en humoristisk undertone i samtlige indlæg. Kæmpe credit til dig for det, nøj, hvor ville jeg ønske jeg kunne skrive sådan. Ja. Virkelig fed vinkel, keep it up, din seje pige. Og nyd din tur in the states, er kun voldsomt misundelig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: