Tak og noget om New York

Foerst: Af hjertet tak for jeres kommentarer til mit forrige indlaeg. Jeg skulle have tigget om komplimenter fra jer noget foer, det havde nok hjulpet en hel del paa motivationen til at blogge regelmaessigt. Men misforstaa mig ikke, jeg har ingen intentioner om at blive en stor modeblogger, der bliver inviteret til events med samme interval som boernehaveboern piller sig i naesen, slet ikke. Gratis ting er godt for faen’, men jeg skal jo redde verden med min uddannelse i psykologi, saa mon ikke jeg selv har raad til at koebe mig en cupcake og en shampoo, hvis stoerrelse gaelder til to haarvaske, jo, det er jeg faktisk stensikker paa.

Det er blot dejligt, at folk kan lide det, man laver, og jeg har faktisk slet ikke lyst til at blogge for mig selv – siden folkeskolen har jeg i diverse danskstile vaeret en story teller, som Karen Blixen saa fint ville have sagt det, og det er jeg stadig. Jeg foeler, at jeg rent faktisk har noget paa hjerte. Og efter to dage i New York er det lige praecis, hvad jeg vil goere: Fortaelle hvad jeg har paa hjerte.

Vores foerste moede med det virkelige New York var en sort mand i subway’en fra lufthavnen mod Manhattan. Med dreadlocks der floej fra side til side i takt med hans ivrige bevaegelser, proklamerede han hoejlydt for togets samtlige passagerer, at Jesus havde reddet os alle. Vi lyttede, tavst, men intenst, for dette var et noget anderledes forsoeg paa at konvertere andre, end de saedvanlige Jehovas Vidner med deres foldere paa s-togsstationen i Danmark. “Praise the Lord”, raabte han og saa bedende paa os, som om han haabede vi ville istemme os hans ord. Kun E og jeg, og en kinesisk far og soen med kufferter paa stoerrelse med en elg, lod os paavirke af den gudsfrygtige stemning i subway’en. De andre passagerer saa stift frem for sig, eller havde lukkede oejne, og jeg gaetter paa, at man vaenner sig til det.

Jeg har i hvert fald ikke vaennet mig til New York endnu, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne det. Alting er saa skoert, stort og kontrastfuldt, at mine sanser overvaeldes, og jeg har svaert ved at holde fokus. Heldigvis er jeg her med E og mellem smaaskaenderierne er vi der for hinanden. Vi har begge forventninger til denne uge paa hoejde med Empire State Building, vi er begge totalsmadrede efter at have vaeret oppe 24 timer i gaar, og vi overvaeldes ogsaa begge af alle indtrykkene, lydene og den mur af varme, der moeder os hver gang vi traeder ud af en bygning. Men det skal nok blive godt, vi har allerede set en del, spist en del, og jeg har ikke faaet shoppet endnu, saa det glaeder jeg mig til. Hvis I har nogle tips til New York, saa kom endelig med dem. Igen: Af hjertet tak og hav det godt saa laenge.

Advertisements

7 thoughts on “Tak og noget om New York

  1. Vi var i new York i maj.. Fantastisk by – men jeg kan godt følge dig i hvad du skriver. Besøg Katz delikatessen. Fantastisk stemning og voldsomt lækker pastrami sandwich.. Meget ikonisk biks 🙂
    Er i alligevel tidligt oppe (og det er i sikkert), så tag ned til staten Island færgen og sejl med engang. Vildt flot udsigt over the financial distrikt, frihedsgudindinden og BrooklynBridge:) og så er det helt gratis:) der er ingen turister med om morgenen stortset.
    Tag op rockefeller istedet for Empire State. Det er billigere og så går i faktisk Empire med på billederne – i mit hovede er Empire en ret væsentlig del af skylinen 😉
    Nyd byen – den er fantastisk:)

  2. Hvis du er interesseret i at shoppe i outlets og spare vilde penge, så kan jeg helt klart anbefale Jersey Market, et rimeligt stort center. Der kører busser direkte fra og til NYC, det tager omkring 40 min i bus, og ellers er der også mulighed for at tage subway og så en taxi resten af vejen. Der er også Woobury Outlet, skulle også være ret godt, men mere kendt så der er nok mange mennesker.

    Hvis I er interesseret i at smage giga gode burgere og milkshakes så prøv Steak’n’Shake, det ligger 400 meter fra Times Square (1695 Broadway btw. 53th and 54th st.)

    Håber I får en god tur, og jeg er slet ikke misundelig over at I er i NY (eller på jeres tur generelt…) :))

  3. Ihh Emma, bliv lige ved med at være en story teller fra det store U.S.A. jeg har jo aldrig været der og jeg sluger derfor dine ord hurtigere end jeg kan fråde en liter koldskål! Mere vil ha’ mere.

  4. Hvor er det altså sjovt at læse dine indlæg om byen samtidig med at vi selv er her. Jeg stemmer i med alt hvad du skriver (som i øvrigt er rigtig godt skrevet)! Alt fra småskænderier til varmen til ikke kunne holde fokus. Jeg kender følelsen alt for godt!

    • Ej, det kunne altsaa vaere grinern lige at sige hej. Hvis vores kaerester altsaa ikke synes det er maerkeligt? 😀

      • Haha! Det er selvfølgelig rigtigt 😉 Vi har kun i morgen tilbage, hvor vi tager over Brooklyn Bridge. Ved ikke om man overhovedet må sige det, men jeg er også ved at være lidt mæt af NY 😉

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: