Hundelort

IMG_0408

Selfie-licious

Jeg går hver dag fra Nørreport st. og hen til mit studie. Det tager ca. ti minutter, og jeg går altid og hører lidt musik, tænker over tingene. Og hver dag siden semesterstart i februar har jeg passeret den samme hundelort. Den ligger pænt opad en mur, gemt væk, næsten skjult, og en tidligere hundeejer har nok tænkt, at den lægger ingen da mærke til. Hver dag i tre måneder har jeg set på den hundelort, den har været tildækket af sne, den har været vidne til, at træerne er sprunget ud, og den har boblet i sommervarmen. Den hundelort har frembragt dagens første smil i utallige dage, for jeg har tænkt over, hvorfor den bare har ligget der og ikke er blevet fjernet, men alt har jo sine årsager, så jeg er gået pænt videre og fortsat med mine daglige gøremål.

Indtil nu, for nu er den væk. Pist forsvundet som havde den aldrig været der. Jeg er stadig den samme, selvom hundelorten ikke er der længere. Og det passer nu egentligt meget godt, for snart er jeg færdig eksamener, og dette semester lakker mod enden. Men jeg vil nu alligevel savne min hundelort på min daglige morgenvandring.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: