Hvad er MENINGEN

IMG_03861

Den seneste uge har der svævet en sort sky af ligegyldighed over mit hoved. Det har der faktisk gjort over en lidt længere periode. Jeg synes ikke rigtig, at der er noget, der giver mening, og det hænger nok sammen med, at jeg er så skoletræt, at jeg brækker mig. Folk spørger altid: Er psykologi ikke bare SÅ spændende?! Jeg svarer altid det, som man skal svare: JO, det er bare så fedt manner, men sandheden er, at jeg er noget så grueligt træt af at læse om børns positioneringer i hverdagskontekster, træt af at tage stilling til videnskabsteoretiske antagelser og bare træt, træt, træt. Jeg er overrasket over, hvor hårdt det er at studere, hvor meget det alligevel kræver, og hvordan man bare aldrig har ferie.

Jeg elsker virkelig at læse de blogs, hvor personerne bag ser positivt på deres liv og bare udstråler, at de er så fandens gennemlykkelige hele tiden, og hvor læserne valfarter til som var det Mekka itself. Livet giver mening for dem, og jeg beundrer det og er også misundelig helt ind til benet over, at de virker så lykkelige og har så meget overskud.

Mening synes jeg er noget, vi tillægger vores liv, det er ikke noget, der bare opstår, fordi vi er her, og fordi vi gør ting. Det er ikke et vilkår, at tingene skal give mening, men når det så gør det, så er jeg glad og næsten lykkelig, selvom jeg virkelig ikke er fan af det ord. Men lige nu synes jeg ikke rigtig, at det er sådan, og ofte har jeg det faktisk på den måde i perioder. Nogle måneder er alting bare super duper, livet er til for at leves og alt det der, men så nogle gange, som her på det sidste, så er alting bare lidt ligegyldigt. Og jeg prøver at fortælle mig selv, at det er okay, og at alting ikke behøver at give mening hele tiden, at det ikke skal skal være idealet for mig, for ellers bliver jeg da helt skør i hovedet ved at prøve at give alting en mening: Neejjjj, den blomst, den er da fin, dén giver mening. Neeejjjj, den pastelfarvede hindbær-skyr-is-med-mandler-og-blåbær-og-en-fin-pastelfarvet-ske giver da også helt vildt meget mening. Nej vel?

Så nu glæder jeg mig til den 10. juni, hvor jeg får ferie. Og til den 30. juni hvor E og jeg rejser til USA i en måned. Der er ikke så lang tid til, så jeg holder bare lidt ud og så skal det hele nok snart begynde at give mening. Jeg arbejder på at forlænge mit studie med et halvt år, for jeg har brug for en pause. Og så lægger jeg kræfter og energi i mit studiejob. For nu må det være sådan, det er.

Advertisements

13 thoughts on “Hvad er MENINGEN

  1. Jeg kan helt sikkert godt nikke genkendende til din skoletræthed! Lige nu, selvom jeg bliver BA om en månedstid, kan slet ikke tage mig sammen til noget som helst studierelateret. Det har helt sikkert noget at gøre med at jeg har tilvalg og derfor er væk fra mit grundfag. Jeg glæder mig til at komme ud og rejse og forhåbentlig kombineret det med noget feltarbejde på min kandidat. Og så bliver kandidaten altså også forlænget lidt. Hvor langt er du egentlig på psykologi?

  2. Ville bare lige sige, at jeg synes, at du er sej, at du deler de her “ikke så perfekte tanker” – det er rart med ærlighed!

    Jeg ved virkelig, hvad du taler om – har selv en bachelor i psykologi, der endte med at tage mig lidt ekstra tid, blandt andet fordi jeg havde et studierelevante deltidsjob i psykiatrien som jeg elskede og som til tider gav mere mening end Gergen, Sommer og de andre 😉 Det var det bedste, jeg kunne gøre for mig selv. Altså at tage tingene i mit tempo – og jo, mange af mine veninder blev bachelorer før mig, men der var også dem, der ikke gjorde og som først turde indse i sidste, at det var for hårdt og presset at leve op til alle deres egne forventninger. Så sejt, at du tør standse op og mærke lidt efter, for studielivet bliver langt mindre “bumpy” af det.

    Og ja, så kender jeg alt om skoletræthed og “eeejjj, hvor er det spændende, at du læser psykologi – hvis jeg kunne vælge om, ville jeg også gerne læse det….” – Kan man sige andet end “jaaaaaa, SÅ fedt” 😉

    • Tak 🙂 og hvor er det fedt at høre, at du har haft det på samme måde.
      hvad laver du så nu, hvis jeg må spørge? har selvfølgelig lige været inde og stalke din blog og følger dig nu fast ;P

      • Det har jeg virkelig – og når man kradser lidt i overfladen på alle de skønne, pligtopfyldende piger på studiet, så er der faktisk flere, der længes efter en pause – særligt fordi psykologistudiet lægger så meget op til frivilligt engagement ved siden af studiejobbet 🙂 Jeg kørte på et tidspunkt studie og 2 jobs, og det blev altså meget fragmenteret hele tiden af skifte fra det ene til det andet – følte mig ret rodløs… Måske var det bare mig, men jeg tog på 5. semester en god beslutning om at læse 3 semestre med 20 point i stedet for 2 med 30. Et par af mine fag blev dermed til selvstudie, men det gik egentligt fint.

        Det lyder som om, at jeg nedprioriterede studiet, men jeg fandt ud af i mødet med den akademiske verden, at det “praktiske” og mere konkrete var det, der for alvor tændte mig. Derfor arbejdede jeg i perioder fuldtid på mit deltidsjob som lægesekretærvikar på et psykiatrisk hospital, og mødet med den “virkelige psykiatri” lærte mig simpelthen så meget. Samtidig gjorde jeg så bacheloren færdig, og jeg har ikke fortrudt, at jeg brugte en del af mine ekstra klip allerede på bachelordelen – men ja, det føltes lidt fy fy 😉 Min erfaring siger mig dog, at stort alle dem, jeg startede på studiet med i 2009 har forlænget studiet af den ene eller den anden grund senere hen.

        I dag er status den, at jeg holder 1 års arbejdspause fra studierne, fordi jeg er flyttet over fra Aarhus til København. Faktisk regner jeg med at læse en kandidat på RUC (start september 2014) efter længere tids overvejelser. Har været en tur ude og arbejde i socialpsykiatrisk regi, og jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil bruge psykologien på en lidt anden måde, end en klassisk cand.psyk ligger op til. Svært valg, for psykologien var egentligt planen, men jeg har nok mere businesskvinde i maven end klassisk terapeut, når det kommer til stykket. Ville dog på ingen måder have været bachelordelen foruden og det er også den, der skal bygges videre bare mere organisationspsykologisk 🙂

        Det blev lidt langt – håber det giver klarere billede 🙂 TUSIND tak fordi du har lyst til at følge min lille blog – du er altså en af mine favoritter!

      • Tusind tak fordi du har taget dig tid til at skrive, det er spændende at læse 🙂 jeg har det helt samme, som du har haft, jeg arbejder 15 timer ugentligt hos Socialstyrelsen, og så arbejder jeg også frivilligt på et projekt hos URK. Problemet er bare, at for at få SU, så skal man fra efterår 2015 tage 45 ECTS årligt, dvs. to semestre sammenlagt skal give 45 ECTS, og det lægger desværre ikke meget op til at tage 20 ECTS pr. semester. Jeg skal faktisk til møde hos studievejledningen i dag, så skal jeg nok give en heads-up, når jeg har taget en beslutning.

        Det lyder vildt spændende med dit studiejob, det er seriøst så svært at finde noget, der er relevant OG spændende. Selv ville jeg gerne noget indenfor krise- og traumepsykologi, men der vælter det ikke ligefrem med studiejobs på træerne, ha ha! Og sejt, du vil være organisationspsykolog, det har jeg også en veninde, der tænker på at være – hun vil måske supplere sin bachelor i psykologi med en bachelor fra DTU. Jeg tror, at det er vigtigt at huske på, at der findes alternative karriereveje, og at man ikke altid behøver at følge den sti, der er lagt ud for én. Jeg skal i hvert fald have en god lang tænkepause henover sommerferien og finde ud af, hvad jeg egentligt vil og skal.

        Knus Emma.

  3. Jeg bliver nødt til at sige at da jeg var på din alder (jeg er 35, gift og har to børn) ville jeg ønske at jeg havde fået mere opbakning i det der med at trække stikket ud og mærke efter! Og jeg tænker at det idag må være endnu sværere med alle de studiestramninger der er, hvor man bliver straffet/belønnet økonomisk på sin SU ift hvor hurtigt man gennemfører sit studie.
    Da jeg gik i gymnasiet og efterfølgende studerede herskede der (også?) lidt en stress om man nu “fulgte med flokken”. For tænk hvis nogen blev færdiguddannet før en selv. Her ti år efter det ræs kan jeg bare sige at det er så uendelig ligegyldigt. Det er slet ikke et emne i min venindeflok eller bekendtskabskreds.
    Så hvis jeg var dig ville jeg tage ihvertfald et helt sabbatår, finde et job på en kaffebar eller lignende hvor der er en masse andre unge, købe en hulens masse lækkert tøj, tage på nogle fede rejser og stå af ræset mod voksenlivet for en stund.

    De bedste hilsner
    Trine

  4. Jeg ved lige hvad du mener. Den følelse har jeg gået med hele dette semester efter en eksamensperiode i vinters der næsten fik mig ned med nakken…og nu har jeg brug for s.o.m.m.e.r.f.e.r.i.e! Jeg kan ikke lægge noget koncentration i studiet, er også kørt lidt fast.

    Og så vil jeg lige sige; say what, har du ferie allerede D. 10 juni?? 😉 Uf, har først den 25 efter den ondeste eksamensperiode…men, som min far altid siger: det skal nok gå 🙂 Det går nok alt sammen 🙂

    • JA, jeg har ferie den 10. juni, det bliver SÅ vildt, ha ha!! 😀 men ja, din far har ret, det går nok alt sammen, ha ha. Hvad læser du? 🙂

      • Jeg er så jaloux på din tidlige feriestart! 😉 Jeg læser eksportingeniør på DTU, så en noget anden boldgade end dig 🙂 Men kan mærke efter 4 semestre er jeg bare kørt lidt fast….tror til dels også det er en form for shit-jeg-skal-være-rigtig-voksen-snart følelse, altså hvad skal der lige ske når jeg så engang kommer ud på den anden side??

        Men lige nu, der gider jeg ikke se længere frem end til sommerferien, det er lige hvad jeg kan overskue 🙂

  5. På dine vegne så krydser og håber jeg på at du kan forlænge dit studie, og få en pause. Jeg valgte selv at tage både 2 sabbatår efter gymnasiet (hvor mange af mine veninder max. tog 1 år) og så snart min bachelor var færdig så valgte jeg også at tage endnu et års pause inden min kandidat, mens næsten alle læste direkte og rynkede på næsen over at jeg tog et års “fri”. Men jeg er i mit fri-år lige nu, og nøøøøøj hvor er det fedt lige at kunne trække vejret – ellers så havde jeg stensikkert knækket halsen på den kandidat!
    Så jeg har i hvert fald lært at alting er meget federe når de går i MIT tempo og ikke i andres 🙂
    OG NYD DEN FERIE TIL USA!! Jeg er møgmisundelig!!

  6. Okay, jeg ved godt, det er et gammelt indlæg at hive op igen, men jeg læste det tilfældigvis og blev simpelthen så glad. Jeg startede på psykologi for 2,5 måned siden og jeg glædede mig sindssygt. Jeg glædede mig til nye studiekammerater, torsdagsbyture, “mening” med min tilværelse og et spændende studie med gode fremtidsmuligheder. Men allerede nu er jeg også bare …… træt. Jeg har aldrig fri. Og selv når jeg lægger bøgerne fra mig, kan jeg ikke holde fri oppe i hovedet. Jeg føler aldrig, jeg kan prioritere de ting, der virkelig gør mig glad; træning 4-5 gange om ugen, mine dejlige veninder, min familie. Jeg er sjældent til fredagsbarer, for der er jo lige dét og lige dét, der skal læses og ordnes. Hvor er jeg glad for at høre, at der er andre end mig, der tænker sådan. For det er som om, at når man nu har været så heldig at komme ind på psykologi, som er manges drømmestudie, så må man ikke ytre én eneste negativ tanke om det.

    • Det er da bare vildt dejligt, at gamle indlæg kan bruges!
      Årh, det er sådan en svær balance mellem at være pligtopfyldende overfor sit studie og så have fritid.
      Nogle gange synes dog, at det er værd at skide hul i alt, der hedder pensum og forelæsninger, og så gøre det, der gør én glad – også selvom det betyder man måske får et par karakterer mindre, end man er vant til. Det er i hvert noget, jeg har arbejdet meget med 🙂

      Læser du forresten på KU? ;-P

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: