Selvhøjtidelig

selv

Nogle gange så kan man sgu godt blive lidt for selvhøjtidelig. Og med man så mener jeg mig. Sundheden er der ikke noget i vejen med, grøntsagerne vælter ind og ud af min krop, og jeg går med løftet hage stolt forbi slikhylderne i Netto. Studiet bliver passet, eksamensemnet er fundet, og litteratursøgningen er begyndt. Lejligheden er gjort rent, tulipanerne står så fint i designervaserne, og opvasken er for længst taget. Jeg er sød ved min kæreste, jeg bruger tandtråd, og jeg husker at benytte toiletbørsten, efter jeg har været på toilettet. Jeg er god, jeg arbejder frivilligt og gør virkelig en forskel i min hverdag, selvom jeg er kun er 21 år. Jeg er et fantastisk menneske! Og alle skal vide det, alle skal se det, og med det så mener jeg mig.

Men den bussemand der gemmer sig under spisebordet, den kender min kæreste ikke til. Og de lange hår på benene, dem kender ingen til. Den ikke-eksisterende læsning af pensum dette semester, er der heller ikke nogen, der ved noget om. Og det er sgu lidt ærgerligt, for det er faktisk en stor del af den, jeg er, ha ha! Men man går jo ikke bare hen til en, som man godt gad kende lidt bedre og siger: “Hey, ved du hvad? Jeg var lige på toilettet her før, men orkede ikke lige at vaske hænder, fordi min ring så mister sin farve og bliver helt bronzeagtig”, vel?

Men helt ærligt, så vil jeg gerne være med til at give selvhøjtideligheden fingeren, for hverdagen er bare så meget sjovere uden! Er det nemlig ikke alle de pinlige og klamme ting, som man griner allermest af? I ønskes i hvert fald rigtig god fredag og læg lige selvhøjtideligheden på hylden i aften og dans en skør abedans i byen for mig! 😉 Selv skal jeg stene tv og leve mit vilde hverdagsliv. Hvem ved, måske jeg springer ud i det og går i seng kl. 23 i stedet for 22?

Advertisements

6 thoughts on “Selvhøjtidelig

  1. Haha, hvor er det godt skrevet, Emma! Væk med selvhøjtideligheden og ind med uforskammetheden (sådan næsten da) – bare for en aften 😉 Det er heldigvis nemt, når jeg er i selskab med min familie, og da det er snart fire måneder siden jeg sidst var hjemme, er der sikkert masser af ting af grine af 😀

  2. Meget vigtigt emne! Der er ikke noget i vejen med at man ikke er perfekt. Inderst inde ved man jo godt at det gælder alle, så screw selvhøjtidelighed 😉

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: