Et valg

IMG_8168

Jeg skrev for et stykke tid siden i et indlæg, at jeg ikke var helt så afbalanceret, som jeg gav udtryk for at være, og Trine Lykke var også så sød at linke til det. Jeg er stadig ikke helt afbalanceret, men spørgsmålet er, om man nogensinde bliver det? Jeg har dog taget et valg, som for mig markerer en begyndelse. Valget var på en måde mellem at blive hurtigt voksen eller forblive ung lidt endnu, og jeg har altså valgt ungdommen og friheden til fordel for fast lån i banken og andelslejlighed. Mit liv blev meget hurtigt meget fastlagt med fast kæreste gennem fire år, overvejelser om banklån, økonomi og studiejob.

Så til sommer skal E og jeg til USA i en måned. Fuldkommen frihed. Vi flyver til New York og kører ned til Florida, hvor vi flyver hjem fra. Det bliver dyrt af h til, men som alle andre i vores samfund, så vil jeg have det hele! Jeg vil både rejse og opleve ungdomsfriheden, jeg vil tage orlov fra studiet og rejse endnu mere, og jeg vil på udveksling. Og når jeg så engang er færdiguddannet, så kan jeg koncentrere mig om mere voksne ting, blive skuffet på min bryllupsdag, få de der overvurderede børn og se dagene forsvinde i et parcelhus i en forstad til København 😉

For nu prøver jeg at leve i nuet, men det er virkelig svært, når der er så meget, som skal planlægges til sådan en rejse og så meget at drømme om. Indtil videre har vi ikke planlagt meget andet end at besøge New York, Washington, New Orleans og Miami, og pt. er vi i gang med at undersøge omkring billeje. Hvis I har nogle erfaringer med noget som helst, der har med USA at gøre, så skriv endelig til mig!

Advertisements

10 thoughts on “Et valg

  1. Ej hvor fedt for jer! Min kæreste og jeg har planlagt 3 ugers road trip i august. Vi flyver både til og fra Fort Lauderdale, og så går turen ellers rundt i sydstaterne forbi blandt andet Charleston, Nashville og New Orleans. Jeg har været i USA 3 gange tidligere, og det er simpelthen Østkysten og Sydstaterne, der har fanget mit hjerte 🙂
    Vi regner med at leje en bil (SUV) gennem autoeurope (der virker som de klart billigste), men ret meget længere er vi ikke med planlægningen, så jeg glæder mig til at følge med i jeres planer og måske blive inspireret. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at følge med ovre hos mig. Derudover er Afterglobe.dk en god blog at snuse rundt på 😀 og renefrederiksen.dk kommer man simpelthen ikke udenom!
    Tillykke med beslutningen – nu kan man bare gå og glæde sig som en gal!

    • NEJ HVOR SKÆGT 😀 så skal vi jo mange af de samme steder hen bare på forskellige tidspunkter! 🙂
      Du må meget gerne skrive, hvad I finder ud af mht. bil, for efter din kommentar overvejer vi faktisk at tage et indenrigsfly til Fort Lauderdale for at slippe fra envejsgebyret 🙂

    • Ih, hvor er du sød at nævne os, Anne-Li! Vi har efterhånden også noget erfaring med roadtrip og tager afsted på den tredje i år – og vores erfaring deler vi glædeligt ud af!

  2. Åh, bare det var mig! Jeg er slet ikke færdig med USA! Jeg var derovre sidste år i en måned – bare kæresten og mig på roadtrip. Du kan læse om vores tur her: http://www.usa.hverdagstanker.dk Vi var godt nok ikke på østkysten andet end i New York og Boston, men lidt generelle tips til roadtrip i USA findes også på bloggen.
    Og som en anden også nævner, I kommer ikke udenom http://www.renefrederiksen.dk – han er ekspert indenfor USA-rejser! Han har også en facebookside: https://www.facebook.com/roadtripiusa?fref=ts

    God tur!

      • Vi lejede bil hos Dollars, det var der ingen problemer med 🙂 Bilen virkede hele vejen og det var lynhurtigt at aflevere den, da vi skulle hjem. Afhentning var dog en anden sag, vi stod i kø i 2 timer, men det var vidst gældende for alle biludlejningsfirmaerne i San Francisco lufthavn 😉 Hvis I lejer bil gennem de firmaer René Frederiksen anbefaler, så er alle vigtige forsikringer med i prisen fra starten, så pas på når sælgeren i lufthavnen prøver at sælge jer endnu en forsikring – den er ofte overflødig 🙂

  3. Hvor har du bare ret!! Der er masser år til at være voksen i, så man kan lige så godt strække ungdommen lidt længere 😉 Forstår ikke helt dem som har travlt med hurtigt at blive “voksne” voksne 😉

    Lyder godt nok lækkert med den roadtrip.. Jeg rejser selv til Florida om en måneds tid (og har også boet i Orlando, for 5 år siden), så der vender jeg tilbage med mine tips til Florida!

  4. Ih, hvor skal I glæde jer!!! Vi har jo skrevet ret meget om USA på vores blog, og bl.a. også billeje. Der er nemlig lige nogle ting man skal være opmærksom på 🙂 Glæder mig til at følge med I jeres eventyr!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: