Sådan har jeg tabt mig

IMG_8005

Sådan ser E’s og min fredag aften typisk ud. Han spiser popcorn eller chips, og jeg drikker smoothie og spiser knækbrød. P.s. ja, det er E’s tå i højre hjørne.

IMG_7999

Typisk frokost: Ristet rugrød med chorizo og økoæg.

tabtmig

Cola light, danskvand og knækbrød har været min overlevelse.

IMG_8021

Sådan så min frokost ud i går: Bagel, avocado og hjortepølse.

tabtmig2

Hjortepølse og nudler har et relativt lavt indhold af kalorier – i hvert fald sammenlignet med andre produkter.

I oktober måned skrev jeg et indlæg om, at jeg ville lægge min livsstil om. Næsten fire måneder senere kører det på skinner, og jeg har tabt mig over 5 kg. Jeg har ikke dyrket motion i den periode, fordi jeg kæmper med at aflive en overbelastning ved knæet, inden jeg kan løbe maskinerne i stykker i fitnesscentret 😉 Så det er udelukkende kosten, som har kostet mig de 5 kg (håhå).

Fra oktober-december havde jeg en plan om ikke at spise slik, men det fungerede slet ikke, for jeg kunne ikke styre mig. Jeg havde nogle vilde ædeflips en gang imellem, og det ødelagde en ellers god rytme. Så her i januar og februar har jeg kun spist slik hver fredag, og det har fungeret rigtig godt for mig. Jeg elsker virkelig slik, og jeg har lyst til det hele tiden. Og hvis ikke det var fordi min selvtillid er røget i vejret, efter jeg har tabt mig, så ville jeg spise slik hele tiden og ikke gide tænke på det. For slik er i sandhed det lækreste i verden.

Det fungerer altså i praksis sådan, at jeg har et kæmpe forbrug af cola light og knækbrød til daglig. Så fokuserer jeg også på at spise ting uden for mange kulhydrater, f.eks. er hjortepølsen fra Levevis virkelig kaloriefattig, og det samme er nudler (sammenlignet med pasta i hvert fald). Når jeg skal hygge med E om aftenen og se en film, spiser han popcorn eller chips, og jeg drikker en smoothie og spiser knækbrød eller mandler. Heldigvis er jeg ikke en chips-person, jeg er nemlig en slikpige, så jeg bliver ikke særlig fristet, når E æder chips i lange baner.

Jeg spiser aldrig fastfood, jeg drikker kun alkohol maksimum en gang om ugen (som regel fredag), jeg siger altid nej tak til slik til sociale arrangementer, og jeg spiser mange mellemmåltider. Det er især hårdt at sige nej til kage eller is, når andre omkring mig spiser det, og ofte siger jeg også ja på grund af det store sociale pres. Men det er heldigvis okay, når jeg til hverdag ikke spiser usundt. Det kan godt lyde som om, det er surt at leve sådan, men jeg synes, at det er det hele værd. Det giver virkelig selvtilliden et ordentligt boost at tabe et par kilo. Lidt bonusinfo er, at jeg i starten skrev ned hver dag, hvad jeg spiste, og især når jeg spiste usundt. Så fik jeg et overblik og kunne lettere justere min kost.

I morgen har jeg fødselsdag (hurra!), OG det er fredag, så der giver jeg den hele armen med æg, bacon og bagermad + lagkage og restaurantbesøg senere på dagen. Man har jo faktisk kun fødselsdag én gang om året, så der gider jeg ikke tænke på at leve sundt!

Advertisements

8 thoughts on “Sådan har jeg tabt mig

  1. Flot du har tabt så meget! Man har det bare så meget bedre, når man er tilfreds med sin krop 🙂 Cola light er også min helt store afhængighed, uuhm det er såå godt 😀

    Det virker heller ikke for mig at smide usunde sager helt ud af kosten, så craver jeg det for meget. Men det at give sig lov til det i små mængder gør, at man har noget at se frem til.

  2. You go girl! Det er så flot. Og et rigtig godt eksempel på, at kosten er det absolut vigtigste når man skal tabe sig.
    For mig er det ikke kun vægttabet og dermed øget selvtillid der givet et boost. Jeg har lyst til at give mig selv en high-five hver gang jeg siger nej til slik, kage and what not, for netop pga det sociale pres du selv nævner, synes jeg det kan være en kæmpe udfordring.

    Tillykke tillykke tillykke med i morgen 🙂

  3. Jeg har også prøvet det der med helt at holde mig fra slik, og det fungerede heller ikke for mig. En ugentlig slikdag lyder dog fornuftigt, og de andre ting du spiser, ser da også rigtig lækre og sunde ud:)
    Tillykke med fødselsdagen i morgen

  4. Jeg har det ligesom dig. Jeg er virkelig slikken. Jeg kunne også spise slik hver dag, hvis jeg fik lov. Jeg må hellere forsøge mig med nogle hjemmelavede knækbrød i stedet (jeg ville elske, hvis du ville dele din opskrift ;))
    Flot, at du har tabt dig 5 kg! Godt gået 🙂

    • Tak! Fra i morgen kan du i Super Brugsen købe knækbrødsmix for kun 12 kr, så tilsætter man bare bagepulver, salt, mel, vand og olivenolie og vupti: Mega lækker snack! 😀

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: