Modeuge #1

For det første troede jeg aldrig, at jeg ville være sådan en type, som tog til modeuge og nød det. Som psykologistuderende ville jeg nok erklære mig lidt for selvbevidst til at kunne tage noget så materialistisk som modeuge seriøst. Men nej, ha!, for modeshows er seriøst det vildeste kick. Jeg forstår virkelig godt dem, der tager rundt fra show til show med den der pressebus i 12 timer ad gangen. Hvis jeg fik muligheden for det, så ville jeg helt sikkert slette alle aftaler i min kalender og blive opslugt af mode i tre hele dage. Men lad mig tage jer med igennem min modeuge-onsdag.

IMG_7669modeuge

Det første show min veninde og jeg var til var kl. 13 til Katri/n. Vi ankom i stiv kuling med vinterstøvlerne på og fandme om vi ikke skulle sidde front row. For godt til at være sandt. Og så sad vi der og følte os helt malplacerede, mens en sø af vand samlede sig ved vores fødder. Fordi vi sad front row, havde jeg mulighed for at tage nogle vildt gode billeder af modellerne, og jeg følte mig lidt som en rigtig fotograf, og det er udelukkende af den grund, at I bliver spammet lidt med modelbilleder 😉

IMG_7704

Efter show nr. 1 tog vi hjem til min venindes lejlighed og spiste ovenstående famøse frokost. Efter front row var det godt lige at få sådan en leverdreng.

IMG_7705

Men efter frokost på vej til show nr. 2, skete der verdens mest tragiske begivenhed. Jeg tabte mit spejlreflekskamera, og glasset på mit dyre objektiv smadrede. Ovenstående billede blev taget for at tjekke, om kameraet stadig fungerede, og det udstråler virkelig, hvordan jeg havde det: Fuldkommen ulykkelighed. Umiddelbart så det ud som om, at det kun var UV-filteret som var smadret, og i forsøget på at få dette af, skar jeg mig selv dybt i fingeren. Typisk. Vi besluttede os dog for at tage til det næste show alligevel, A. F. Vandevorst. Efter det tog vi hen til en fotobutik, som skiftede fileret, og HELDIGVIS var glasset på objektivet ikke smadret. Dog siger kameraet en ubehagelig skærende lyd, når jeg fokuserer, men det tager stadig billeder. Pyha, en lettelse og videre til show nr. 3: Veronica B. Vallenes.

IMG_7717IMG_7732IMG_7748modeuge1

For tredje gang den dag sad vi front row 0g ikke langt derfra sad Margrethe Vestager og Eva Kruse. Rimelig cool alligevel. Igen får I billedspam, for det var virkelig fantastiske pladser.

IMG_7783 IMG_7776

Min veninde tog disse billeder af mig for at forevige, at jeg sad front row, men i virkeligheden så ligner det bare, at jeg er helt alene og bare har sat mig der efter showet, ha ha. Som I kan se, havde jeg ikke det helt vilde modetøj på, hvilket var resultatet af syvsoveri og tøjkrise. Endte med at tage den grå bluse på, som jeg normalt sover i. Jeg ved ikke lige, hvad jeg tænkte på.

IMG_7785

Da jeg kom hjem, var overskuddet kun til pasta med ketchup og den obligatoriske cola light. Det var en ret cool dag, som jeg ikke lige glemmer foreløbig. Om det er en verden, som jeg ville ønske, at jeg var en del af, det ved jeg ikke. Modeverdenen virker hård, og det tror jeg ikke er noget for mig. Hvis det skulle være, så skulle det være for at blive venner med Stine Goya, hvis show jeg glæder mig vildt meget til i dag!

 

Advertisements

13 thoughts on “Modeuge #1

  1. Pasta med ketchup er så undervurderet! Bliver helt sulten nu..

    Men for lige at kommentere på hoveddelen af dit indlæg, så ser det ud til at have været en vildt nice dag (med undtagelse af kamerauheld og fingercut). Jeg er så dødmisundelig over, du skal se Stine Goyas show i dag – håber, du nyder det til fulde! 🙂

  2. Flot fortælling – Og dejligt med en lidt anden vinkel på modeugen! Der er, efter min mening, alt for mange indlæg med backstagefotos uden nogen form for tekst! 🙂

    Og “tillykke” med din debut som frontrow gæst!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: