Den moderne kvindes forbandelse

IMG_6885

Alle mine veninder går med make-up dagligt. Mascara, foundation, eye-liner. Nogle er lidt mere vovede og tager læbestift på. Men altid make-up. Hvis der er en, som ikke har make-up på, så spørger vedkommende altid de andre med gru i stemmen: “Kan man se det?”.

Make-up kan virkelig gøre en stor forskel for en kvindes ansigt. Især optegning af bryn kan gøre én bemærkelsesværdigt anderledes. Jeg optegnede mine bryn sidste vinter med en øjenblyant fra MAC, men da den løb tør, så orkede jeg ikke at købe en ny. Og det er generelt sådan, jeg har det med make-up. Jeg orker det ikke. Jeg synes, at det er forfærdeligt at bruge 15 min. hver morgen på det, at bruge penge på det og ikke at kunne finde ud af at lægge det ordentligt.

Min kæreste synes, at jeg er allerflottest uden make-up. Han hader fx, når jeg tegner mine øjenbryn op. Og så kan det vel være lige meget, hvad alle andre synes, tænker du måske? Nej, det er det ikke. Det gør noget mærkeligt ved min selvtillid at have make-up på, jeg føler mig smuk på den rigtige måde, og jeg bliver mere selvsikker af, at andre også synes det. Når andre kvinder er så smukke til daglig med friseret hår og flot make-up, så vil jeg også være sådan. Smuk. Jeg gider ikke være naturlig. Jeg vil gerne være lidt mere kunstig og lidt mere pæn, end jeg er i forvejen. Ligesom alle andre.

Så derfor har jeg brugt mine sparsomme SU-penge i denne dyre juletid på at købe en foundation, en øjenskygge til brynene og en pensel dertil. Jeg har aldrig rigtig brugt foundation før, så det er meget nyt for mig. Og forresten, ville MAC-pigen sælge mig en speciel skrå pensel til 215 kr, som jeg dog pænt afslog, hvorefter jeg gik over til Nilens Jord og fandt den helt samme slags for bare 50 kr. Ha.

Så hertil morgen har jeg brugt 15 min. på ikke at kunne finde ud af at lægge mine nye dyre make-up produkter. Dét er for mig den moderne kvindes forbandelse.

Advertisements

9 thoughts on “Den moderne kvindes forbandelse

  1. Haha, jeg er helt modsat dig på det punkt. Jeg elsker at lægge makeup, og jeg kan sidde i timevis på Youtube og kigge på diverse tutorials. Makeup er min værste shoppelast, og der går meget sjældent en uge, hvor jeg ikke tilføjer noget nyt til min samling. Mine veninde har altid sagt, at jeg skal være glad, fordi jeg har så pæn hud, men jeg smører alligevel foundation på hver eneste morgen, og jeg føler mig decideret nøgen uden min “hud”makeup. Jeg kan til gengæld godt undvære resten, hvis det skal være, men det skal det jo for det meste ikke, så jeg sidder hver morgen og hygger mig i mit lille makeuphjørne. Til gengæld hader jeg (!!) at fjerne det igen om aftenen – især mascaraen!
    Nilens Jord-børsterne er jeg faktisk rigtig glad for, og mit budget-gen ville også have meget svært ved at bruge flere hundrede kroner på en enkelt lille brynbørste!!!

  2. Jeg føler mig decideret grim uden make-up, så for mig er det i sandhed en forbandelse. Jeg skal have make-up på, hvis jeg skal føle mig pæn – og jeg kunne ikke finde på at bevæge mig ret meget ud i offentligheden uden.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: