Dagens: En 21 år gammel juletradition

IMG_6839IMG_6834

 Føj, det er koldt!

I december for 21 år siden besluttede min mor og hendes veninde sig for at tage på en shoppetur. Veninden havde sin lille pige med på slæb, min mor var højgravid. De gik under julelysene på Strøget og tog på café, forpustede, efter al den hektiske juleshopping. Til aften spiste de and på en trendy restaurant. De syntes, det havde været en herlig dag. En af dem man husker mange år frem.

Året efter var jeg kommet til. Og de to kvinder syntes, at den nye verdensborger også skulle have mulighed for at kigge på julelysene og mærke den helt særlige stemning i december. Så de tog afsted igen. Juleshoppede, tog på café og spiste aftensmad på en trendy restaurant. Og året efter gjorde de det igen. Og igen. Snart deltog endnu en ny verdensborger: Min mors veninde havde fået endnu en datter.

Og i år gjorde vi det så igen, os fem piger. 21 år er der gået, jeg har været med i 20. I år drak vi hvid dronningeglögg på D’Angleterre, mens sneen faldt for første gang denne vinter. Vi shoppede i flere timer i Magasin og bagefter spiste vi pizza’er hos Gorm i Nyhavn 14. En helt særlig dag i en helt særlig måned.

Om ikke så mange år bliver vi nok lidt flere, og spadserturen op og ned ad Strøget bliver med barnevogne og babyer, der ligger og kigger op på de underfundige lys foroven. Tiden flyver, og vi forandrer os, men den årlige juletur vil altid vare ved.

Advertisements

One thought on “Dagens: En 21 år gammel juletradition

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: