Dagens: Manden med den lille pige

IMG_5300PicMonkey CollageIMG_5313IMG_5331

Dagens høst (bogstavligt talt)

Hvert år siden hun var helt lille, besøgte manden med den lille pige Nyhavn i september måned for at købe æbler. Pæreskuderne fra Fejø lagde til kaj for at sælge deres nyplukkede frugt, inden sommeren for alvor gik på hæld. Hvert år købte manden med den lille pige deres æbler af Villy, som boede i det røde hus lige ved havnen på Fejø. En dag var den lille pige ikke så lille længere, men manden med den lille pige (som ikke var så lille længere) fortsatte med at købe æbler hvert år hos Villy. Den lille pige er mig, og manden er min far.

Sidst vi købte æbler hos Villy var i 2010, og årene går hurtigt, og der kommer altid noget i vejen, så man ikke lige har tid. Men i går drog vi mod Nyhavn for at købe æbler. Men Villy var der ikke. Var han mod død? For Villy er efterhånden en gammel mand.

Nej, Villy levede i bedste velgående, men ville kun komme til Nyhavn på søndag, fortalte en halvdøv æblesælger. “Hils Villy fra manden med den lille pige”, sagde min far. “Manden med den lille pige?!”, udbrød den halvdøve æblesælger, “jamen den historie har Villy da fortalt!”.

I løbet af få sekunder samledes der sig en hel flok pensionerede æblesælgere om os, som alle kendte historien om manden med den lille pige. Og der blev taget billede, givet hånd og hjulpet med at bære vores æbler hen til bilen. Jeg har set Villy næsten hvert år gennem hele mit liv, men jeg ved intet om ham og hans æbler. Jeg håber, at han har det godt i sit røde hus ved havnen på Fejø.

Du kan stadig nå at købe æbler fra Fejø helt til på søndag. De er sprøde, saftige og simpelthen de bedste æbler i verden.

Advertisements

11 thoughts on “Dagens: Manden med den lille pige

  1. Åhr for en hjertervarmer af en historie ❤ Hvor er det bare fint. Og er da helt vildt med ordet 'pæreskuderne'. Virkelig malerisk skrevet – sikkert fordi det er virkeligt 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: