Dagens: Is

IMG_4436IMG_4439IMG_4442IMG_4448IMG_4492IMG_4504

Is har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg er nemlig gammel ispige fra Langelinie. Fire somre i træk fra 9. klasse til 3.g solgte jeg is, pølser og bøfsandwich til krævende børnefamilier, livsglade unge mennesker, politifolk og garvede motorcyklister. Der var gang i den om sommeren for enden af Langeliniekaj ved det gamle, røde fyrtårn. Mågerne skreg, solen bagte, og tempoet var højt inde i den lille is- og burgerbiks.

På en 12 timers vagt kunne fem teenagepiger sælge tusindvis af is. Jeg var en af de trænede. Jeg kunne (og kan stadig!) holde fem vafler i min venstre hånd, mens jeg kommer kugler i med den højre. Dét er skills, ha ha! Køerne var kilometerlange, og når kunden endelig kom frem til vinduet, var det en fantastisk følelse at lave en stor is med kuglerne perfekt placeret ved siden hinanden og med smukt dekoreret flødeskum og syltetøj. Det var et helt lille kunstværk!

Og os unge piger fik så mange sjofle kommentarer om kugler, pindis (penis), ekstra smørrelse på pølsen, store medisterpølser, og jeg ved ikke hvad, men det var et virkelig skægt sommerferiejob og helt sikkert et af de bedste jobs, jeg nogensinde har haft. Børneøjne der lyser ved synet af en kæmpeisvaffel, som kun er til ham, er helt sikkert, hvad jeg forstår ved meningsfyldt arbejde.

 

Advertisements

4 thoughts on “Dagens: Is

  1. Åh, havde skrevet en lang kommentar, men kom til at slette den. Dammit!
    Nåmen, faldt tilfældigt over din blog, og har nu læst samtlige indlæg! Og er du gal, hvor er du god! Og helt almindelig! Helt almindelig, på den helt rigtige måde! Du skriver om nogle ting, som alle mere eller mindre bakser med, men ikke (nødvendigvis) snakker om. Egentlig vil jeg nok bare sige, at det ikke er sidste gang, jeg besøger dig (-:

    • Hej Camilla. Tusind tak for din dejlige kommentar, den gjorde mig bare helt vildt glad. Det er så dejligt, at du har lyst til at vende tilbage og hvor er det fedt du har læst alle indlæg, hehe :)!
      Knus Emma

  2. Hej Emma. Fedt indlæg. Det er præcist som mit første ungdomsjob ved Saksild strand. Vil også sige at det ikke er få der kommer med sjofle bemærkninger, det er stort set alle, hvor konen/kæresten/veninden var over 5 meter væk, der kommer med de bemærkninger. Synes det var lidt svært at smile til dem til sidst. Så derfor blev det kun til en sommer fra min side:)

    Keep up the good work

    hilsen Mette

    • Hej Mette.
      Ja, det var faktisk stort set alle mændende, der kom med de kommentarer.
      Heldigvis var der sådan nogle gode kolleger og gratis mad, som opvejede det.
      Ja, især med stamkunderne! Når man har hørt den samme joke 200 gange, er det svært at smile til sidst, ha ha!
      Kh Emma

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: